| Spil med omtanke | Udeluk dig via ROFUS Regler og vilkår gælder | Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S 60408 13754_Lotto jul 2022_Flag_148x210mm_02.indd 1 28.09.2022 11.47

| Spil med omtanke | Udeluk dig via ROFUS Regler og vilkår gælder | Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S 13754_Lotto jul 2022_Bdskb_A4 lodret_210x297mm_02.indd 1 27.09.2022 09.57 14 den høje inflation og de abnorme priser på gas og el. Vi er som små frie selvstændige igen blevet lagt i graven af endnu en tvivlsom analyse af detailmarkedet, men vores force er, at vi som branche er omstillingsparate samt hurtige og gode til at genopfinde os selv. Så endnu engang skal vi bevise, at de såkaldte ”kloge hoveder” tager fejl. Vi er som små frie selvstændige igen blevet lagt i graven af endnu en tvivlsom analyse af detailmarkedet 2

AF_A3_haengeskilte.indd 2 07/10/2020 14.09

SVANEMÆRKET Tryksag 5041 0072 Se nyheder, praktisk information og medlemsfordele på nbl-landsforening.dk KOLOFON DECEMBER 2022 Nr. 12, 120. årgang • ISSN 2245-7712 • trykt udgave • ISSN 2245-7720 • online udgave ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Jesper Lundberg REDAKTION: John Henriksen, Mobil: 2149 0990 • Telefon: 7542 4577 • Email: [email protected] EMAIL: [email protected] WEB: www.nbl-landsforening.dk UDGIVER: Nærbutikkernes Landsforening (NBL) TRYK: STEP PRINT POWER UDVALG OG SAMARBEJDSPARTNERE UDVALG: Medlemmer i NBLs hovedbestyrelse og forretningsudvalg samt øvrige udvalg findes på www.nbl-landsforening.dk ADVOKATER: Allan Sørensen, Telefon: 7610 0088 • Martin Kjær, Telefon: 7610 0088 • Web: www.penta.dk REVISOR: Deloitte Esbjerg, Telefon: 7912 8444 ORGANISATION SEKRETARIAT/BOGHOLDERI: John Henriksen, Odeons Kvarter 25, 6. th. • 5000 Odense C • Telefon: 7542 4577 • Mobil: 2149 0990 Bank: 3291 478-1147 • CVR: 18350033 • Email: [email protected] / [email protected] • Web: www.nbl-landsforening.dk FORMAND: Jesper Lundberg, Orøvej 8 • 4300 Holbæk • Telefon: 2889 1017 • E-mail: [email protected] NÆSTFORMAND: Bettina Poulsen • Spurvevænget 3 • 6760 Ribe • Telefon: 3179 4386 • E-mail: [email protected] NBL ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os til at præsentere vores nye brancheblad for jer i januar. NB-Bladet bliver til Convenience & Tank – glæd jer.

VM-FEBER DANMARK HAR MASSER AF SPIL OG SPECIALS PÅ VM NEMT AT ODDSE FRA MOBILEN I BUTIKKEN

GÆSTE SKRIBENT Ny regering – ny tobakspolitik? Folketingsvalget er overstået, og der er mange ting på paletten for den nye regering. Om en revideret tobakspolitik vil være en af dem, kan man på nuværende tidspunkt kun gisne om. Det vil dog være forfriskende, hvis politikerne vil skrue ned for symbolpolitikken og op for konkrete tiltag til f.eks. bekæmpelse af den illegale handel Af Tine Marie Daell, direktør, Tobaksproducenterne S undhedsorganisationerne fortsætter med at skubbe på for endnu højere afgifter på cigaretter og diverse tiltag på tobaksområdet – til trods for, at vi har den laveste andel rygere nogensinde og navnlig blandt unge. Og til trods for, at den illegale handel med tobaks- og nikotinprodukter vokser. Med en gennemsnitspris på 60 kr. for en pakke cigaretter ligger Danmark allerede blandt toppen, når det kommer til dyre cigaretter. Med lavere gennemsnitspriser i både Sverige og Tyskland – og generelt et lavere prisniveau grundet bl.a. en lavere moms – vil grænsehandlen atter og i større omfang udfordre dansk butiksliv. Moderate afgiftsstigninger fremfor prishop Fremfor at forfalde til symbolpolitiske tiltag og prishop, der vil få både den illegale handel og grænsehandlen til at eksplodere, så kunne en alternativ løsning være en langsigtet plan for tobaksafgiften, dvs. løbende, moderate prisstigninger, og som tager højde for afgiftsniveauerne i nabolandene. Den model findes i både Sverige og Tyskland, og det kan være en måde at bl.a. imødekomme fremtidig prisudhulning, enten som følge af inflationen, eller som følge af den generelle prisudvikling. Sundhedsorganisationerne skylder svar Under seneste valgkamp plæderede Kræftens Bekæmpelse for et prishop til 90 kr. i gennemsnitspris for en pakke cigaretter. Det gjorde man dog uden at redegøre for, hvordan man vil finansiere sit forslag. Helt principielt bør enhver interesseorganisation, der lobbyer for politiske tiltag – hvad end man er Kræftens Bekæmpelse, Tobaksproducenterne eller en tredje part – kunne redegøre for, hvor pengene skal findes. Det koster nemlig skattekroner at hæve tobaksafgiften, fordi det vil give staten færre indtægter, øge grænsehandlen og den illegale handel. Hæver man afgiften, så gennemsnitsprisen bliver 90 kr., vil det ifølge Skatteministeriet betyde et hul i statskassen på 2,6 mia. kr. hvert år. For 2,6 mia. kr. årligt – hvis man kigger fem år frem – kan man få enten 7 havvindmølleparker, 6 supersygehuse, 27 kampfly, 2 Arne-pensioner, Socialdemokratiets seneste forslag til en skattelettelse eller seneste psykiatriaftale. Manglende finansiering er en ting. Sundhedsorganisationernes lobbyindsatser – både for afgiftsstigninger for cigaretter og smagsforbud for e-cigaretter – har medført tiltagende og nye illegale markeder. Uagtet hvad man mener om afgiften på cigaretter, er man nødt til at forholde sig til, at hård regulering kan og ofte vil medføre sorte markeder, der alene er til gavn for de kriminelle. Det er på tide, at sundhedsorganisationerne giver det fulde billede af konsekvenserne af deres politiske forslag. Et ønske herfra er, at politikerne får iværksat tiltag, der bekæmper de sorte markeder, før man kaster sig over mere symbolpolitik. Med en gennemsnitspris på 60 kr. for en pakke cigaretter ligger Danmark allerede blandt toppen 6

Af Martin Kjær, advokat, Penta Advokater A/S H elt grundlæggende er en rettighedshavers ret til sine billeder beskyttet i ophavsretsloven. Rettighedshaveren er almindeligvis fotografen, men andet kan følge af aftale. Der er som udgangspunkt ophavsret på alle billeder, medmindre rettighedshaveren har frasagt sig denne ret bl.a. ved generelt samtykke til brug af dennes billeder. Man kan derfor gå ud fra, at et billede er ophavsretligt beskyttet, medmindre andet er angivet. Rettighedshaverens ret består af en eneret til bl.a. at fremstille eksemplarer af sit billede og gøre eksemplarer tilgængeligt for almenheden eksempelvis ved offentliggørelse på hjemmesider og sociale medier. Det er derfor ikke tilladt at offentliggøre andres billeder uden samtykke fra rettighedshaveren – og i modsætning til den gængse opfattelse, er det ikke nok at kreditere rettighedshaveren ved offentliggørelsen. Der skal altid foreligge samtykke til delingen, så længe rettighedshaveren er beskyttet af ophavsretsloven. Rettighedshaveren til et fotografisk billede, har ovenstående eneret indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet. Herefter bortfalder rettighedshaverens eneret, og alle kan da råde over billedet ved beløb, som rettighedshaveren kunne kræve som betaling for en retmæssige udnyttelse af dennes rettighed. Erstatning pålægges alene, såfremt rettighedshaverens udnyttelse har medført yderligere tab eksempelvis afsætningstab og tab som følge af skade på fremtidige afsætningsmuligheder. Der skal ved erstatningsudmålingen også tages hensyn til krænkerens uberettigede fortjeneste. Endelig kan virksomheder pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel om strafansvar for juridiske personer. Må man tage billeder af et værk/hvor et værk indgår, og dele sit eget billede? Ligesom det ikke er tilladt at dele andres billeder, er det på tilsvarende vis ikke tilladt at tage et billede af en andens værk, eller tage et billede hvori dele af en andens værk indgår. Også i dette tilfælde skal man have tilladelse fra rettighedshaveren. Det er endnu uklart, om der findes en bagatelgrænse i et sådant tilfælde, hvor værket alene er af underordnet betydning, hvorfor det også anbefales at udvise forsigtighed ved offentliggørelse af egne billeder, hvori et værk indgår. Vil man være på den sikre side, bør værket sløres eller klippes ud af billedet. Hvilke billeder må deles? Som både virksomhed og privatperson er det væsentligt at sætte sig ind i de ophavsretlige regler, som regulerer brugen af ophavsretligt beskyttede værker, herunder andres billeder. Brugen kan bl.a. bestå af deling af billeder på virksomhedens hjemmeside og sociale medier NYT OM JURA bl.a. eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden. Sanktioner for ophavsretskrænkelser Der er en række sanktioner, som kan pålægges den, der krænker en andens ophavsret herunder bøde, godtgørelse og erstatning. Endvidere kan en rettighedskrænker pålægges at tilintetgøre de krænkende eksemplarer. Rettighedskrænkelsen kan derfor blive bekosteligt affære. En rettighedskrænker kan pålægges en bøde, såfremt denne bevidst eller groft uforsigtigt krænker en andens ophavsret. Bødens størrelse afhænger af krænkelsens omfang, og der vil selvsagt pålægges en større bøde for forsætlige krænkelser. Rettighedskrænkeren kan endvidere pålægges at betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen af værket og erstatning til rettighedshaveren, såfremt denne blot har handlet uforsigtigt. Det rimelige vederlag fastsættes til det Rettighedshaverens ret består af en eneret til bl.a. at fremstille eksemplarer af sit billede 8

Af Niels Juhl E t nyt brancheblad for benzin- og kioskbranchen er på gaden i januar 2023. Convenience & Tank er en sammensmeltning af NBBladet, der udgives af Nærbutikkernes Landsforening, og Benzin & Kiosk, der udgives af Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation. Convenience & Tank vil udkomme 12 gange om året i et oplag på cirka 3.000. Modtagerne er kiosker, spilbutikker, specialhandlen og benzinog servicestationer samt leverandører og grossister tilknyttet branchen. Bredere indhold Det redaktionelle indhold i Convenience & Tank vil i store træk være det, læserne i forvejen kender fra Benzin & Kiosk og NB-Bladet. Altså teknisk, økonomisk, juridisk og merkantil information, interviews med personligheder i kioskbranchen og NBL og BFR i samarbejde om Convenience & Tank Bladet Convenience & Tank er en sammensmeltning af NB-Bladet og Benzin & Kiosk og vil udkomme 12 gange årligt som et endnu stærkere blad for branchen BRANCHEBLAD FOR CONVENIENCE, KIOSKER OG SPECIALBUTIKKER Oktober 2022 / nbl-landsforening.dk NBBLADET Når præmiehønen lægger et guldæg, regner det med penge i Landbrugslotteriet 8 SVERIGE TJENER KASSEN PÅ DANSK SUNDHEDSPOLITIK • BESKATNING AF FIRMABILER • LAVERE AFGIFT PÅ ELEKTRICITET I EN TURBULENT TID OKTOBER 2022 6 Nu er der klarhed over risikoen ved at afskedige en fleksjobber 12 Brug for bedre viden om tobak og nikotin Det redaktionelle indhold i Convenience & Tank vil i store træk være det, læserne i forvejen kender fra Benzin & Kiosk og NB-Bladet 10

FREMTID MED FLYDENDE BRÆNDSTOFFER STRØM PÅ TAGET SELVFØLGELIG! SLUKKET MEN IKKE LUKKET MULTIKUNSTNER TRYLLER MED BILVASK PROFIL benzinbranchen, information om aktuelle forhold osv. Nu blot i et endnu mere indholdsrigt omfang. NBL repræsenterer nærbutikkerne og BFR benzinbranchen, hvor en pæn del af benzinstationerne også har butik. Ofte går de samme emner igen i de to snart forhenværende brancheblade, så læserne vil i Convenience & Tank opleve, at de får endnu mere information. Nu blot fra to verdener som meget ligner hinanden. Fordelene for begge foreninger er fælles annoncetegning og besparelser i forbindelse med tryk og distribution. Det redaktionelle stof fra BFR og NBL vil være tydeligt adskilt. Win-win for begge foreninger - Vi står i en win-win-situation for begge foreninger. Det giver ikke mening, at to blade skal konkurrere om de samme læsere og annoncører. Det undgår vi nu, og læserne vil nu få endnu mere information med det bedste fra begge verdener i et blad, som udkommer hver måned. NBL og BFR har samme udfordringer på eksempelvis grænsehandel, tobakshandel og personale, og det vil afspejle sig i bladets redaktionelle indhold, siger formanden for BFR, Ernst Korff. BFR har hidtil samarbejdet med BFI-indkøb om udgivelse af Benzin & Kiosk, men Ernst Korff oplyser, at samarbejdet efter BFI-indkøbs ønske er opløst fra nytår. Vigtigt at stå sammen - I en branche, som er lidt under pres, er det ekstra vigtigt, at aktørerne står sammen, og NBL ser kun fordele i de to foreningers samarbejde om Convenience & Tank. Relevant information om brændstof- og kioskbranchen samles i ét blad til gavn for læsere og annoncører, og det bliver en fordel at samarbejde om ét blad i stedet for at konkurrere om samme annoncemarked og samme læsere til to blade. NBL’s medlemmer er især stærke på kioskdelen, mens benzinforhandlernes styrke er blandt andet food-delen. Den vidensdeling, vi kommer til at opleve via Convenience & Tank, bliver en gevinst for læserne, siger Jesper Lundberg, formand for NBL. Jesper Lundberg og Ernst Korff understreger begge, at der stadig er tale om to skarpt adskilte foreninger. Nu blot med et fælles bladsamarbejde. Vi står i en win-winsituation for begge foreninger. Det giver ikke mening, at to blade skal konkurrere om de samme læsere og annoncører 11

Nyt fra revisoren Usikkerheden om erhvervsvurderinger fortsætter Af Peder R. Pedersen, Partner, statsautoriseret revisor, Deloitte O prindeligt var tanken, at de nye ejendomsvurderinger skulle danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter fra 2021 for ejerboliger og fra 2022 for øvrige ejendomme. I øjeblikket er der udsendt cirka 150.000 nye ejendomsvurderinger for ejerboliger pr. 1. januar 2020. Der er fortsat ikke udsendt nye vurderinger af erhvervsejendomme, der skal modtage deres første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssystem med vurderingstermin 1. marts 2021. Det fremgår af lovforslaget, at vurderingen pr. 1. marts 2021 for erhvervsejendomme først forventes udsendt i løbet af 2025. Grundet de store forsinkelser med udarbejdelsen og udsendelsen af de nye vurderinger, er opkrævningen af ejendomsskatter i øjeblikket for størstedelen af landets ejendomme baseret på foreløbige beskatningsgrundlag og videreførte vurderinger fra det gamle vurderingssystem. Grundet forsinkelserne er der fremsat forslag om, at vurderingen pr. 1. januar 2020, udover 2021 og 2022, også skal lægges til grund for ejendomsskatterne i 2023 for ejerboliger. Dernæst skal vurderingen pr. 1. januar 2024 foretages som en indeksering af vurderingen pr. januar 2022. For så vidt angår erhvervsejendomme, vil vurderingen pr. 1. januar 2025 blive foretaget som en fremskrivning af vurderingen pr. 1. januar 2023. Lovforslaget lægger op til, at ejendomsvurderingen skal fremskrives med et prisindeks, som udarbejdes af Danmarks Statistik. Grundværdien vil udover indekseringen blive tillagt en reguleringsprocent på 0,8 %, der ifølge Skatteministeriet skal afspejle den relative stigning i priserne på ubebyggede grunde i forhold til ejendomsværdien. Det fremgår ikke, hvordan Skatteministeriet er nået frem til den forventede stigning på 0,8 %. Forslaget om videreførelsen af tidligere års vurderinger gælder dog kun, så længe der ikke sker ændringer af ejendommens forhold, der kræver omvurdering. De første nye ejendomsvurderinger får altså en væsentligt længere anvendelsesperiode end oprindeligt planlagt, hvilket understreger vigtigheden af, at disse er korrekte fra starten af. For ejerboliger vil vurderingen pr. 1. januar 2020 få betydning for ejendomsskatterne i 2015 og frem til 2023 som følge af det nye lovforslag og tilbagebetalingsordningen – i alt ni skatteår. For erhvervsejendomme vil den første vurdering pr. 1. marts 2021 danne beskatningsgrundlag for grundskyld og dækningsafgift i skatteårene 2022 og 2023 som hidtil forudsat. Vurderingen pr. 1. januar 2023 vil danne beskatningsgrundlag for grundskyld og dækningsafgift for skatteårene 2024, 2025 og 2026. For så vidt angår erhvervsejendomme, vil vurderingen pr. 1. januar 2025 blive foretaget som en fremskrivning af vurderingen pr. 1. januar 2023 Nyt lovforslag om overgangsordning for ejendomsvurderinger Som følge af de fortsatte forsinkelser i det nye ejendomsvurderingssystem, har Skatteministeriet sendt et nyt lovforslag i høring, der skal sikre opkrævningsgrundlag for ejendomsskatter, indtil udsendelsen af nye vurderinger ikke længere sker på bagkant fuel every you* *Vitamin B3 og vitamin B6 bidrager til at mindske træthed og udmattelse. En balanceret og varieret kost giver normalt tilstrækkelige mængder af vitaminer og næringsstoffer. 22278 Rockstar annonce 210x297mm_4smage.indd 1 11-10-2022 13:01:55 12

fuel every you* *Vitamin B3 og vitamin B6 bidrager til at mindske træthed og udmattelse. En balanceret og varieret kost giver normalt tilstrækkelige mængder af vitaminer og næringsstoffer. 22278 Rockstar annonce 210x297mm_4smage.indd 1 11-10-2022 13:01:55

| Spil med omtanke | Udeluk dig via ROFUS | Regler og vilkår gælder | Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S Alle spillede rækker i december er med i lodtrækningen om 12 x 1 mio. d. 25. december Lørdag d. xx december 2021 60025 ANNONCE 14

| Spil med omtanke | Udeluk dig via ROFUS Regler og vilkår gælder | Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S

Af Michael Søvsø Mastercard udfaser stille og roligt den ”gode, gamle måde” at betale med kreditkort på Snart er det slut med magnetstriben M agnetstribe-betaling føles næsten som fjern fortid, men sådan er det i en tidsalder, hvor teknologien udvikler sig på næsten daglig basis med en fart, som menigmand næsten ikke kan følge med i. Men - det er altså ikke længe siden, at den primære måde at bruge betalingskortet på var med magnetstriben. Internationalt hedder betaling med magnetstriben at ”swipe”, men ”swipet” er stille og roligt blevet afløst. Først af betaling med chippen og siden med de endnu nyere teknologier og muligheden for at betale med smartphone, smartwatch og hvad der kommer til at følge af nye teknologier. Snart afslutter Mastercard brugen af magnetstriben totalt. I 2024 forsvinder den stille og roligt fra de forskellige regioner i verden, for eksempel i Europa, hvor man for længst har vænnet sig til primært at betale med chippen. Internationalt hedder betaling med magnetstriben at ”swipe”, men ”swipet” er stille og roligt blevet afløst I 2027 kommer ændringen til USA, hvor bankerne på det tidspunkt ikke mere vil være forpligtet til at udstede kreditkort med magnetstriber. Det er et spørgsmål om både sikkerhed i betalingen og et spørgsmål om, at antallet af betalinger har rykket sig mod ”kontaktløst”. 16

Snart er det slut med magnetstriben antallet af kontaktløse betalinger på verdensplan. Sammenlignet med samme periode året forinden blev der på verdensplan foretaget mere end en milliard flere kontaktløse betalinger. I andet kvartal af 2021 var 45 procent af alle betalinger kontaktløse. Pilen peger kun en vej. Samtidig viser Mastercards undersøgelser, at kunderne i endnu højere grad er villige til at eksperimentere med nye betalingsløsninger, hvilket også peger i retning af magnetstribens farvel. Udviklingen skyldes ligeledes nye teknologier, der er meget nemmere at aktivere og derfor kan bruges af selv de mindste forretningsdrivende. For eksempel betyder muligheden for, at telefoner kan bruges til at modtage betalinger, at man som forretningsdrivende ikke behøver at investere i ekstra udstyr for at gennemføre betalinger. Alt det betyder altså et vemodigt, men nødvendigt farvel til magnetstriben i Mastercard-regi inden længe og formentlig vil andre lignende udbydere følge trop i de kommende år. - Det er tid til at omfavne de løsninger, hvor kunden kan betale simpelt, hurtigt og med fred og ro i sindet. Hvad der er bedst for kunden, er bedst for alle i ”betalingens økosystem”, siger Ajay Bhalla, der er præsident i Mastercards cyber- og intelligence business på verdensplan. Således kan det altså også overføres til det danske marked, hvor chip-betalingerne allerede har lettet hverdagen for både kunder og forhandlere. Det er efterhånden sjældent, at magnetstriben kommer i brug. Fra kuglepen til magnetstribe til smart-teknologi Kreditkortet har en lang historie bag sig. I den første ”tidsalder” i USA måtte ekspedienterne arbejde hårdt, når kortene kom i brug, og det var i begyndelsen kun de eksklusive kunder, der havde kreditkort til frit brug. Ekspedienterne måtte nedskrive kontoinformationer for hvert eneste kreditkort, også da ”fluesmækkerne” ind som det dominerende element i kreditkortbetalingerne. Problemet for ekspedienterne i den første ”tidsalder” var, at de ikke kunne vide, om kunden var betalingsdygtig. Kreditkort-firmaerne sendte derfor lister ud med ”dårlige kontonumre” hver eneste måned, og ekspedienterne måtte efter hver betaling dobbelttjekke, om kontonummeret var i orden og at der var penge på kontoen. Så kom magnetstriberne ind på det amerikanske marked som en revolution. IBM er blevet krediteret for opfindelsen, der gav bankerne mulighed for at indkode kortets information lamineret bagpå. Det betød flere brugere af kreditkort, større sikkerhed i betalingerne og langt flere ”realtids-betalinger”, ligesom alle slags forretninger fik mulighed for at tage imod kreditkort. Det magiske kort var ikke mere forbeholdt store virksomheder og stærke kunder, og magnetstriben blev en del af hele verdens hverdag. Nu er ”stribens” epoke ved at være slut. Den afløses af smartere teknologi. Nemmere for alle parter Kunderne har flyttet sig, og det er gået hurtigere end normalt. I det første kvartal af 2021 kunne Mastercard registrere en eksplosion i Snart afslutter Mastercard brugen af magnetstriben totalt Nu er ”stribens” epoke ved at være slut. Den afløses af smartere teknologi Sammenlignet med samme periode året forinden blev der på verdensplan foretaget mere end en milliard flere kontaktløse betalinger 17

32% 29% 20% 13% 8% 5% 4% 4% 3% 64% 67% 73% 81% 83% 61% 86% 62% 84% 4% 4% 7% 7% 9% 35% 10% 34% 13% Brug af kreditkort Brug af smartphone Online shopping Kontant Faldende Kontaktløst Uændret Brug af debitkort Udlandsrejser Brug af "wearables" i forretningen Brug af kryptovaluta Stigende Eekten af Covid-19-pandemien på betalingsvaner Credit Debit Pandemien ændrede kundernes betalingsmønstre De smarte betalinger vandt frem under ”Coronaen” Vi glemmer vel ikke Covid19-pandemien sådan lige, for selv om det her i Danmark virker som fjern fortid, så husker vi formentlig alle den periode, hvor vi mest af alt skulle tænke på at dæmme op for Corona. Afstanden holder vi stadig – sådan nogenlunde – mundbindene har vi smidt, og de lange køer til både tests og vaccinationscentre i bidende kulde er heller ikke mere en del af hverdagsbilledet. Men Covid 19-pandemien satte sine spor mange steder i samfundet. Blandt andet på kundernes betalingsmønstre, som det ses i nedenstående grafik. Den er hentet i Mastercards ”Danish Payment Index”, som er en stor årlig undersøgelse, som Mastercard laver via grundig research på adskillige parametre. Som det kan ses nedenfor, blev Covid 19-pandemien måske startskuddet til det endegyldige farvel til kontantbetalinger i Danmark. Det er nemlig en af konklusionerne, at brugen af kontanter er faldet drastisk på grund af ”den øgede sociale distance” under Covid19 og den deraf følgende foretrukne kontaktløse betaling. Det har ligeledes betydet -som det kan ses i grafikken – at onlineshopping virkelig er blevet omfavnet under pandemien. Intet tyder på, at den del af handlen går nedad. Samtidig har altså både de kontaktløse betalinger og betalinger med smartphone vundet større og større indpas, og man så ligeledes, at Covid19 i høj grad satte en stopper for rejserne til udlandet. Spændende er det, om de mønstre fortsætter, men alt tyder altså på, at kiosker og butikker i endnu højere grad skal indstille sig kontaktløst og være klar til de nye løsninger, der lige nu kommer ind nærmest med lynets hast. 18

Når kunden ser dine møbler som en umiddelbar designklassiker. Priceless. Passion, kunstnerisk og hårdt arbejde bringer dig langt. Med Debit Mastercard® Business Card kan du komme endnu længere. Udforsk fordelene på mastercard.dk/businesscard

TAK FOR ET GODT SAMARBEJDE I 2022 GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR VI SES VED AVISSTATIVET – HVER DAG