blad maj 2023 enkeltside Flipbook PDF


11 downloads 113 Views 2MB Size

Story Transcript

KLUBBLAD Nummer:

Årgang.

1

2023

Nyt fra formanden af Svend Erik Kjær Laursen

Velkommen til de nye medlemmer der er kommet til vores lille forening i det seneste år, det er dejligt at I vil støtte op om klubben og på den måde være med til at udbrede kendskabet til vores rolige race ”Danmarks hyggeligste høne”. En stor del af det at udvikle vores dejlige Faverolles er at mødes om og med vore høns så vi arbejder mod det samme mål. Men skal vi gøre det på en anden måde end vi plejer? Jeg vil bede alle medlemmer give en tilbagemelding til bestyrelsen om der kunne være en anden måde end vores traditionelle hønsedage at mødes på. I andre specialklubber bliver der gjort forsøg med seminarer hvor der er en oplægsholder og nogle gruppearbejder om de forskellige udfordringer for racen. Fra udlandet kender jeg Sommermøder hvor medlemmerne samles i juni til en hyggeweekend på en kro med fællesspisning, udflugter i nærområdet og evt. generalforsamling. Vores Landsudstilling i 2022 blev ikke nogen succes for vores klub. Da det var i efterårsferien havde ingen fra bestyrelsen mulighed for at deltage og da beslutningen om flytning var taget efter kyllingerne var udruget var der heller ikke mange udstillere, men stor tak til dem der deltog. Det var ikke optimalt at vi ikke havde en stand med Faverolles og ikke havde et sted at mødes og fremvise vore præmier og pokaler. 2

Tak til Erik Vestergaard og Jonathan for at gøre de praktiske ting der skulle laves under de svære betingelser.

Faverollesdag 2022 af Svend Erik Kjær Laursen

Faverollesdagen 2022 blev afholdt i Thy ved Anni og Erik. Vi var 9 personer til dejlig morgenkaffe og brød og der blev snakket godt omkring bordet om løst og fast. Det var dejligt at få besøg af Kjersti, Knut og Steinar fra Norge, der lige tog et smut til Jylland for at møde nogle fra den danske Faverollesklub på en hønsedag. Et af vore nye medlemmer havde også fundet til Hørsted. Der var ikke medbragt nogle høns da vi var lidt bange for smitterisikoen da der havde været fugleinfluenza rundt omkring i Danmark. Vi havde nogle hyggelige timer sammen da vore norske venner havde lejet B&B meget tæt på. Generalforsamlingen havde ikke den store dagsorden så vi havde i bestyrelsen besluttet at når der nu ikke var nogle dyr så var der også mulighed for at deltage i generalforsamlingen via TEAMS, det er ikke en optimal afvikling men det sparer nogle for rigtig meget kørsel. Referat findes andet sted. Anni havde lavet en dejlig frokost til os alle og derefter gik vi tur i området hvor vi bl.a. så en kæmpe stor kyllingefarm som var ved at blive bygget, det var interessant at se hvordan industrikyllinger skulle leve Der blev også mulighed for at se på nogle af Eriks mange dyr, men kun på afstand i voliererne. Til aften havde Anni forberedt de dejligste Tortillas med krydret oksekød til selvbyg. 3

Tak for et rigtig dejligt arrangement.

Dødsfald Faverollesklubben har mistet et af sine meget aktive medlemmer. Gerda Buhr Rasmussen fra Drastrup ved Randers. Gerda deltog de senere år ikke så meget ved klubbens arrangementer men hun var meget aktiv fra sit hjem med at skabe forbindelse mellem Faverolles-avlere da hun gennem sit lange liv med Racefjerkræ havde opbygget et rigtig stort netværk. Heldigvis er der stadig Faverolles på adressen da det har været Thorkild der har lavet alt det praktiske med avl og udstilling. Æret være Gerdas minde.

Sidste nyt Faverollesklubben er igen i år inviteret til at deltage på Ebelfestivalen i Efterårsferien med Hønseskidning. Det giver en mulighed for at udbrede kendskabet til vores hyggelige rolige race og så giver det en lille indtægt til klubben. Hvis der er medlemmer som har lyst til at deltage er de meget velkomne. Ebelfestivalen er i det hele taget et besøg værd. De mange besøgende er meget ivrige købere af lodder så efter et tilskud til festivalen bliver der stadig et pænt overskud til vores klub. Landsudstillingen er nu flyttet til weekenden i uge 43 så har du mulighed for at bruge lidt tid på vores specialklubstand og måske også kunne give en hånd med opstillingen i løbet af ugen så giv gerne besked til formanden på 21486130. Få sorteret jeres kyllinger så de bedste får gode betingelser og giv endelig besked hvis der er noget overskud, der er mange der efterspørger Faverolles både i store og dværge, til havehøns og 4 avl.

Lidt om vores dejlige Faverolles af Svend Erik Kjær Laursen Hvorledes, hvornår og hvor opstod den laksefarvede Faverolles? Dette er kort beskrevet i vores Standard og Specialklubbens hæfte der udsendes til nye medlemmer. Mange opdrættere har sikkert gjort sig nogle tanker om de nærmere omstændigheder ved denne dejlige fremavlede races oprindelse. De franske hønseavlere har allerede fra det 15. århundrede arbejdet med en forbedring af den stærkt eftertragtede slagtekylling. Den nationale velstand i Frankrig blev dengang til dels begrundet med hønseavlsarbejdet. Så ret tidligt blev det klart, at slagtekyllinge-avlsarbejdet var en vigtig del af landbrugserhvervet. For at forbedre størrelsen krydsede man ofte med Dorking-høner fra England og til en forbedring af kødet blev indkrydset skæghøns fra de lokales hønsehold. Disse "avlscentre" udviklede sig i det 18. århundrede og specielt i det 19. århundrede til en fransk overskudsgivende produktion indenfor slagtekyllinger. Specielt omkring Paris fandtes naturligt nok mange avlere med afsætning til storbyen. Departementet Seine-et Oise og Departementet Sarthe hører til i disse områder. Faverollesracens opståen Faverolles stammer fra en "ny slagtehøne-krydsning", der kommer fra det franske område Seine-et Oise med opdrættercentrum i den lille by FAVEROLLES. Efter dette navn blev den nye race kendt og opkaldt. I mange år blev her avlet fortrinligt slagtefjerkræ til det parisiske marked. Som grundmateriale blev oprindeligt anvendt Houdanracen - hvis fine kød allerede fra begyndelsen af det 19. århundrede var blevet verdensberømt. 5

Men denne høne kunne ikke i længden holde størrelsen og da hovedbeklædningen (fjertoppen) efterhånden førte til flere øjensygdomme, der ødelagde produktionen, indkrydsede opfindsomme opdrættere fra byen Faverolles lyse og mørke Brahma med Houdan. Dette for at bortavle fjertoppen og igen få et større slagtedyr. Denne krydsningshøne leverede mere og ret godt kød, men den gule hud og benfarve, der var en arv efter Brahma, gjorde at kødet blev mørkere end franskmændene foretrak, da de ønskede hvidt hønsekød. Dette formindskede markedsværdien for dyrene meget. Man konstaterede da hurtigt, at krydsningen af Brahma med den hvidkødede Houdan var en fejl. franskmændene (og damerne) er meget kræsne. Bønderne fra Faverolles kom så i tanke om, at man tidligere havde forbedret kvaliteten af Houdan ved at krydse med Dorking. Derfor krydsede man den "nye krydsningsrace" med sølvgrå Dorking, hvis hvide og kødfarvede løb igen bragte balance i tingene. Hvad man ikke vidste dengang var, at der i de næste generationer hele tiden opstod dyr med gule ben. Gennem mange års avlsarbejde, hvor man sorterede de gulbenede fra, opnåede man efterhånden at fastholde den ønskede løbs- og hudfarve.

Faverollesklubbens opstart i Danmark Faverollesklubben af 6.november 1927 er en anerkendt specialklub under Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl. Klubben varetager faverollesracens "interesser", sådan at forstå, at klubben gennem sit virke har til formål at højne standarden for racen samt øge udbredelsen af- og kendskabet til Faverolles. De fleste Faverolles opdrættere slutter godt op om klubben, som ved generalforsamlingen i 2022 har over 30 medlemmer. På den årlige generalforsamling og Faverollesdag, der afholdes rundt ved medlemmer i hele landet, bliver der bl.a. indstillet dommer til den årlige landsudstilling og diskuteret rigtig meget Faverolles. Det er derfor også altafgørende for udviklingen af Faverolles, at dommere tilknyttet klubben deltager ved disse arrangementer da det er her fokuspunkterne bliver fastlagt for kommende avlssæsoner. 6 Bestyrelsen kunne ønske at endnu flere deltog i disse hyggelige og informative møder.

Samarbejde om vores dejlige Faverolles af Svend Erik Kjær Laursen I løbet af 2022 har har den tyske specialklub for Faverolles afholdt en række online møder hvor vi også har været inviteret til at deltage. Møderne gik ud på at få lavet en visuel udgave af standarden på de laksefarvede. Det har været et spændende arbejde at deltage i og det er ikke færdigt endnu. Tak til Erik for gode input. Tovholder på dette projekt har været vores tyske ven Peter Klother der med god energi har drevet denne proces. Der er kommet nogle gode tegninger ud af samarbejdet og de er nu blev redigeret og oversat til dansk. Vi skal nu i lidt overvejelser om hvordan vi får udbredt informationen til de dommere der kommer i kontakt med Faverolles. Forhåbentlig kan I som medlemmer bruge det arbejde der er blevet lavet så det er nemmere at fortolke standarden når det er visuelt. Da det er en løbende proces er vi meget modtagelige for jeres mening. Så vil den blive taget med i kommende opdateringer. Der er endnu ikke planer om at lave tilsvarende tegninger for de øvrige farver, det vil måske komme på et senere tidspunkt. Kardinalpunkterne vil jo være de samme men med de forskelle som standarden foreskriver for den konkrete farve.

Præmieliste fra Landsudstillingen 2022 Pokal / diplom stor Faverolles gik til Jonathan Vestergaard bedste trio 280, bedste hane 94, bedste høne 93 for laksefarvede. Pokal / diplom dværg Faverolles gik til Erik Vestergaard bedste trio 284, bedste hane 95, for sorte og bedste høne 96 for blå/randet 7

Der var derudover en ærespræmie til hver. Stort tillykke til de dygtige avlere

8

Kære medlemmer Her er den opdaterede medlemsliste. Den er lavet ud fra de oplysninger vi har på jer, så hvis der er fejl i adresse eller telefonnummer så giv endelig besked på faverollesklubben @gmail.com så vi kan få det rettet i databasen. Vi har mail adresse på alle medlemmer og vil sende bladet til jer der også. Hvis I får ny mail så giv besked. Hilsen Bestyrelsen 9

10

11

Faverollesdag 17. sep. 2023 Vi holder generalforsamling og Faverollesdag på et nyt tidspunkt. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Søndag den 17. september er klubben inviteret til Grenåvej 249, 8960 Randers Her vil Thorkild B. Rasmussen sammen med Maria og Svend Erik afholder vores årlige ”festdag” Vi mødes kl. 8.30 hvor dyrene sættes i burene, herefter er der kaffe og rundstykker med klubben som vært. Dernæst vil vi afholde generalforsamling, imens kigger dommeren på vores dyr. Til sidst vil vi gennemgå vores fjerkræ sammen. Husk madpakke til frokost. Vi slutter dagen med kaffe og kage. DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetæller og referent 3. Bestyrelsens beretning ved formand 4. Fremlæggelse af revideret regnskab ved kasserer 5. Indkomne forslag til Klub og DFfR 6. Valg af bestyrelse og suppleanter 7. Indstilling til DFfR udvalg 8. Valg af revisorer 9. Arbejdsprogram for det kommende år Landsudstilling, informationsmateriale m.m. Indstilling af dommer til LU 10.12Eventuelt

Betaling af kontingent Kontingent for 2023 er uændret 125,00 kr. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig igen med Morten Kaae fra Lunderskov som kasserer. Vi har beholdt ordningen med bankoverførsel og MobilePay. Ved betaling skal der indbetales på regnr. 3733 konto 3734096431 eller MobilePay: Nr.7316UL eller Scan QR koden i MobilePay og betal HUSK skriv dit navn i kommentarfelt

Denne mulighed for kontingentbetaling har foreløbig været en succes, vore medlemmer kan heldigvis godt se fordelen ved ikke at skulle betale banken store gebyrer for at håndtere den lille pengebeholdning vi har. Forhåbentlig vil I alle betale kontingentet hurtigst mulig. Vore udenlandske medlemmer har ikke denne mulighed så de betaler lidt forskudt når vi mødes rundt omkring og så gerne for flere år af gangen. 13

Regnskab 2022

14

Referat fra generalforsamling okt 2022 af Heidi Duelund Faverollesklubben havde i 2022 valgt at afholde hønsedag i Snedsted ved Erik og Anni Vestergaard. Idet der ikke var så mange tilmeldinger til dagen, valgte vi at afholde vores generalforsamling over Teams på nettet. Dog havde Erik og Anni besøg af Svend Erik, Maria og Per samt Steinar og Kjersti . Generalforsamlingen blev afholdt, og det lod sig gøre på nettet, men jeg vil sige at det ikke er det samme som personligt fremmøde, hvor vi altid hygger os og der bliver drøftet mange gode ting på sådan en dag. 1.Valg af dirigent og referent: Maria blev valgt til dirigent, Heidi tog referat, generalforsamlingen var indvarslet korrekt. 2.Formandens beretning: Ingen kommentarer og beretningen blev godkendt 3.Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab: Godkendt 4. Indkomne forslag: Klubben: vedtagelse af nye vedtægter, vedtaget på Rep. møde blev godkendt. 5. Valg af bestyrelse: Morten Kaae - genvalgt Svend Erik Kjær Laursen Heidi Duelund Suppleanter Brian Holmberg - genvalgt Per Kock - nyvalgt

kasserer formand sekretær

6. Valg af revisorer: Kassererens lokalklubs revisorer 7. Arbejdsprogram for det kommende år: Det vil blive et mindre LU. Hjemmesiden er blevet lavet lidt om, så den er nemmere at arbejde med grafisk. Hønsedag i 2023 afholdes d. 17. sep. hos Thorkild B. Rasmussen. Steinar Bjellås fra Norge vil være dommer næste år på LU. 8. Eventuelt: Ingen Derefter afsluttede Maria Polerube vores generalforsamling Referent Heidi Duelund

Dirigent Maria Polerube

15

FAVEROLLESKLUBBEN 6. november 1927 Hjemmesiden: www.faverolles.dk Email: [email protected] Klubbens bestyrelse Formand

Svend Erik Kjær Laursen, Møllemarken 3, Dråby, 8400 Ebeltoft Tlf. +45 2148 6130

Kasserer

Morten Kaae Klebækvej 8 6640 Lunderskov Tlf. +45 2488 7965

Sekretær

Heidi Duelund Nedermarken 27 5560 Årup Tlf. +45 3064 6972

Kontakt Norge: Kjersti Plathe Vestsida 196 4741 Byglandsfjord, Norge Tlf. +47 952 15 572

16

Get in touch

Social

© Copyright 2013 - 2024 MYDOKUMENT.COM - All rights reserved.