1 Af Henrik Blendstrup Træne, udvikle og rutinere Opnå større glæde på jagt Styrke jagtetikken og moralen Af Henrik Blendstrup

2

3 Forord.................................................................... 4 Vi skal ha´jagthund - og hvad så? ............................ 6 Eksempler .............................................................. 7 Valg af hund ........................................................... 8 Den nye hund kommer hjem...................................14 Hundens træning og uddannelse............................ 18 Grunddressuren .................................................... 22 Gå Hinter.............................................................. 22 Sit........................................................................ 23 Plads.................................................................... 24 Dæk..................................................................... 24 Hjemkald.............................................................. 25 Apportering .......................................................... 26 Vindforhold........................................................... 28 Dirrigering ............................................................ 29 Distraktions apportering ........................................ 30 Vandapportering ................................................... 30 Knaldapportering .................................................. 31 Terrænskift........................................................... 31 Skjult dæk............................................................ 32 Hinterbanen.......................................................... 33 10 gode råd til træning af din hund ........................ 34 Gode råd til træningspladsen ................................. 36 Jagthundens opgaver ............................................ 37 Kronjyllands jagtforening tilbyder........................... 38 Vintertræning og forårstræning ............................. 40 Program for vintertræning - unghunde ................... 42 Forårstræning - Åben klasse .................................. 44 Program for forårstræning - Åben klasse ................ 46 Jagthundens fodring og motion.............................. 48 Bonzaitræ............................................................. 50 Konkurrencer og prøver......................................... 52 Links og billedemateriale ....................................... 57 Copyright Henrik Blendstrup/ Kronjyllands Jagtforening INDHOLDSFORTEGNELSE

4 Forfatterens Forord Hvorfor endnu en lærebog om hundeopdragelse. Der findes jo tusindvis af den slags i forvejen. Fordi at jeg gentagne gange har mødt jægere, der har købt ny jagthund men helt har misforstået meningen med den. Mange får aldrig dét ud af en jagthund, som den har potentiale til. Derfor håber jeg med dette enkle værk, at jeg kan bidrage til at højne standarden blandt vores jagthunde. Jeg vil med denne lille bog gerne motivere hundeejere til at fornufttræne deres nye hund, og til at deltage i nogle af de kurser, der tilbydes landet over. Kan jeg på nogen måde være medvirkende til, at man rammer den rigtige hund første gang - når man skal træffe sin beslutning, så har jeg opfyldt et af mine store ønsker. Gennem mit virke som jagthundeinstruktør hos Kronjyllands Jagtforening, ser jeg ofte nye hundeejere mangle et værktøj til at håndtere deres hunde. Denne lille bog kommer hele vejen rundt, fra hvalpekøb til deltagelse i forskellige jagtrelaterede prøver. Der er også lidt om racer og deres egenskaber og forskellighed. Gode råd til den målrettede træning og motiverede facts fra virkeligheden finder du også. Sidst i bogen er der udførlig beskrivelse af træningslektionerne i Unghunde og Åben klasse træningen. I erkendelse af at man aldrig vil kunne skrive en manual, der standardisere hundetræning og tilgodeser alle hunde - og med min viden om at hunde skal trænes individuelt, håber jeg alligevel at du vil kunne finde råd og nyttige oplysninger, der kan hjælpe dig på vejen til at få en god jagthund. God fornøjelse Henrik Blendstrup Kronjyllands Jagtforening

5

6 Vi skal ha´ jagthund… Og hvad så… Men der er ikke defineret yderligere hvad det indebærer og hvad en egnet apporterende hund er, derfor er det min personlige holdning, at man som minimum anskaffer sig en hund der passer i temperament og race til jagten, familien og jagtens beskaffenhed, og man som ansvarsfuld hundefører gennemgår, målrettede kurser og jagtrelaterede prøver, sammen med sin hund. Forestil dig en jagtparole hvor jagtlederen beder de indbudte gæster og konsortiemedlemmer om at vise deres jagttegn, men samtidligt også beder hundeførerne om at fremvise et apporteringsbevis på deres hund. Det ville da være jagtetisk korrekt, at de inviterede hunde som minimum, har et bevis på en vis erfaring med at opspore og apportere vildt. Uden at drage nogen paralleller i øvrigt, så er det jo i den grad, prøver og test der skal tages, hvis man vil være schweisshundefører, netop for at være sikker på at den hund man rekvirere, er kompetent til at løse opgaven. For at drive jagt i Danmark og dermed være legaliseret til at slå dyr ihjel, skal man gennemgå et omfattende kursus, som afsluttes med en skriftlig eksamen, og praktisk prøve. Men man kan uden nogen form for beviser eller træning af sin hund, sende den af sted for at opsporer og affange anskudt vildt. I princippet kan man medbringe sin gamle tantes moppe og uden risiko gå lovligt på jagt. Som jæger i Danmark, er man lovgivningsmæssig forpligtiget til at eftersøge og affange anskudt vildt, og til det skal man selvfølgelig have en jagthund, i jagtloven er jagthunden beskrevet som en ”egnet apporterende hund” Jagtlovens § 24 siger: Ved jagt med glatløbet haglgevær på ikke klovbærende vildt på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger skal egnet apporterende hund medbringes.

7 EKSEMPLER Jeg har et eksempel på en jæger der i en sen alder anskaffer sig en ruhåret hønsehund. Han har tidligere gået meget på jagt og haft mange gode jagthunde. Men det viser sig desværre at han får denne hund ødelagt. Den bliver skudræd, og stikker af hjem hver gang den slippes for at apportere. Den sørgelige historie ender med en aflivning af hunden. Hvordan kunne det ske for sådan en erfaren jæger? Jo han glemte den vigtige jagttræning. Han glemte, at selv med den ”dyre jagtracehund” med den fine stamtavle, bliver hunden ikke til en god jagthund, af sig selv. Han forventede at hunden fandt ud af det hele selv - det måtte jo ligge i dens gener. Men sandheden er, at en hund kun har instinkter og det er dem, vi skal forstå at udnytte. Vi skal motivere hunden til at bruge sine instinkter og ikke mindst bruge dem for vores skyld. I princippet fulgte jægeren loven, men moralsk brød han efter min opfattelse alle jagtetiske begreber. Hvad gik galt, må man spørge sig selv om. Jeg tror, at mange der køber deres første jagthund - og sikkert de næste par stykker, ofte går meget på jagt - da man typisk anskaffer sig sin første hund, når man som ung får jagttegn. Måske går man også på kurser og lærer at træne og motivere sin hund. Når man så mange år senere, måske når man pensioneres og har mere tid til jagt, får sig en ny hund, glemmer mange at der også - påny - skal investeres masser af tid, på at træne den nye hund. Et andet eksempel jeg selv har oplevet, var da et par andejægere, møjsommeligt havde nedkæmpet en gråand. Anden var anskudt og baskede rundt i en mose. På land stod de to brave helte og forsøgte forgæves at få den enes tyske jagtterrier til at gå i vandet for at apportere anden. Heldigvis kom en jagtkammerat og jeg selv forbi med en apporterende hund, som hurtigt og effektivt fik hentet og aflivet den stakkels and, hvis skæbne ellers havde været en pinefuld død i mosens kolde vand.

8 Valg af hund Hvilken hund skal man så vælge. Det er vigtigt at man analyserer sit behov. Skal det være en stående, eller en stødende hund og hvilken race skal det være. Jagthunde kategoriseres ofte i følgende kategorier: • Stående jagthunde • Stødende jagthunde • Gravsøgende jagthunde Generelt om stående jagthunde For alle racer i denne katagori gælder det, at de instinktivt har dét indbygget, der i fagsprog kaldes “stand”. Deraf betegnelsen “stående hunde”. For langt de fleste stående hunde gælder det, at de i høj grad er bredt søgende og kommer over store arealer. Især på store åbne marker og enge, kommer det brede og elegante søg til sin ret. Hundene bruger generelt den luftbårne fært til at lokalisere byttet, her taler vi om markhønsene og haren i visse tilfælde. Når den stående hunde har lokaliseret sit bytte, vil den indsnævre sit søg, for til sidst at stå (stand) for fuglen. På engelsk kaldes disse hunde generelt pointers (to point = at pege), idet de i standen vil pege på fuglen med næsen. I stand ser man hunden stå helt stille, tit med det ene forben løftet, og halen stift bagud, hunden udnytter fuglens instinkt til at gemme sig for den truende fare. Når hunden er veltrænet, vil den låse fuglen i sædet, indtil at dens fører kommer op til den - og med en kommando får hunden til at springe frem og lette fuglen. Den veltrænede hund vil lægge eller sætte sig og respektere vildtets flugt. Jægeren har nu muligheden for at nedlægge vildtet og derefter på kommando, sende hunden ud for at apportere. Stående jagthunde kan yderlige opdeles i engelske og kontinentale hunde De Engelske stående jagthunde De engelske hunde er typisk Irske og Engelske Settere, Breton, Pointer og Gordon Setter De engelske racer er primært avlet til jagt på hønsefugle. De engelske hunde er specielt avlet til store vidder, hvor fuglevildtet er begrænset, og man ikke med fordel kan udøve den form for drivjagt, som vi kender det fra Danmark - med en drevkæde og en skyttekæde, men helt og aldeles satser på at skyde fuglen på en stående situation. Den typiske Engelske hund, har et bredt og hurtigt søg, som egner sig perfekt til store og langstrakte jagtarealer. Hedetrækninger, stubmarker

9 og højfjelds områder hører til de mest typiske terræner for den veltrænede engelske hund, som på en jagtdag kan afsøge ganske store arealer. Dette er også grunden til at man ikke ser så mange engelske hunde-racer i Danmark. Engelske stående hunde er avlet til at søge i en letflydende og friktionsfri galop i høj fart. Under jagtsøget skal hovedet bæres så højt, at interessant jordbunden fært ikke bremser hunden i dens søgsoplæg. Det er vigtig for effektiviteten, at hunden søger på vinden og hovedsaglig reagerer på den fært, som via luftvejene spredes fra selve vildtet. Når man går på jagt med engelske hunde, er det dog ikke kun effektiviteten, som har betydning. Gennem generationer har jægere og opdrættere forsøgt at fremelske en udholdende og effektiv vildtfinder, som tillige er en nydelse at se på. Der ønskes stil over hundens søg over stubben, heden eller fjeldet. Mange ser f.eks. gerne, at der er spil i halen, når hunden arbejder. Begrebet stil dækker dog over hele hundens bevægelsesmønster, og retfærdigvis skal det nævnes, at stil er et ret subjektivt udtryk. Eksempelvis anses livlig halerørelse af nogle jægere som irrelevant anvendelse af energien. Og hvad bretoner angår, ses den oftest med ganske kort hale. Enten fordi den er født stumphalet, eller fordi bretonhvalpe sammen med fire andre stående jagthunde må halekuperes, inden hvalpen er tre dage gammel. Hvor begrebet stil kan være lokalt og nationalt betonet er ønsket til standen mere eller mindre universelt. Den stående hunds stand skal være stram og helst højrejst. Med til stilindtrykket hører også højt båret hoved. En hund, som søger med lav hovedføring under ryglinjen, vil under søget igen og igen blive forstyrret af den fært, som klæber til jorden. Den bremses i det rytmiske søgsoplæg og forfalder let til at nusse på jordfært. Det højtbårne hoved har også indflydelse på hele hundens galopaktion og påvirker f.eks. dens forbensaktion. Bliver forbensaktionen for kort, lander hunden ikke på hele trædepuden i nedslaget, og under en lang jagtdag i f.eks. fjeldet bliver (over)belastningen koncentreret omkring den forreste del af poterne. Og det er ærgerligt, hvis en jagtferie går i vasken efter et par dages jagt på grund af opslidte trædepuder Alt i alt er der altså fornuft i galskaben, når hundens stil tillægges betydning i de avlsvejledende markprøver. De kontinentale stående racer De kontinentale hunde omfatter: Ru-, kort- og langhåret hønsehund. Kleiner- og grosser münsterländer. Weimaraner, Gl. dansk hønsehund. Wizla og flere andre Ligesom de engelske hunde, er kontinentale hunde først og fremmest kendt for deres evne til at søge og tage stand for vildt. Generelt er de dog mere robuste og frem for alt mere alsidige end de engelske racer. Hundene bruges til stort set alle former for dansk jagt på mark og skov samt i vand og sump. De kontinentale jagthunde fødes med en stærk interesse for jagt og vildt og har tit en medfødt inte-

10 resse for hårvildt. Ofte vil de halse på frisk fod af hare, råvildt og ræv etc. Denne interesse for jordbunden fært gør, at de kontinentale racer ofte søger med lidt lavere hovedføring end de engelske racer. Dog ser man også kontinentale hunde som arbejder som engelske hunde i høj fart og med højtbåret hoved. I forhold til de engelske hunde er farten dog oftest moderat, og generelt er de ikke skabt til det helt store marksøg. Til gengæld er det grundige søgsoplæg en mærkesag for de kontinentale avlere, og en kontinental hund må ikke søge for offensivt. Man siger, at man med en haglbøsse skal kunne skyde ud til hunden, når den passerer foran føreren. I modsat fald er søget for fremadrettet, og hunden risiwkerer at gå forbi fuglen eller støde vildt fremme i terrænet, som dermed ikke kan nedlægges. Det korte, veldækkende søg gør den især velegnet til jagt på mindre arealer og i princippet er ingen mark for lille til en stående hund med et velskolet søg. De kontinentale racer anvendes ofte til drivjagt, hvor man sætter stor pris på deres højlydte halsen. Mange drivende hunde har et instinkt der får dem til at gø, nogen gør det når de er på fod, andre først når der er visuel kontakt med byttedyret. Denne halsen er et signal til de andre hunde i flokken, om at byttet er opnåelig. Når vi bruger disse hunde på jagt, er deres halsen en besked til skyttekæden om, at noget er på vej. Til gengæld er det ikke alle terrænbesiddere, som er lige begejstret for de ofte meget hurtige og langbenede drivende hønsehunde, når der afholdes jagt i områder med meget råvildt. Ofte presses råvildtet så hårdt af de hurtigt drivende hunde, at det ikke er muligt at selektere afskydningen. Det er vanskeligt at kende rå fra kastebuk, når man kun ser råvildtet som en skygge, der farer gennem underskoven. Samtidig stresses vildtet tilsyneladende meget, når det forfølges af en hurtig hund. Når det gælder eftersøgning af anskudt vildt, har de kontinentale hunde til gengæld en force i modsætning til mindre drivende hunde. De kontinentale racer har en naturlig skarphed over for vildt og vil ofte være i stand til at tage livet af en anskudt ræv eller et anskudt stykke råvildt. Denne skarphed sammenholdt med typernes anlæg for at forfølge et udlagt spor, gør dem populære blandt landets vildteftersøgere. En stor del af Skov- og Naturstyrelsens schweisshunde er således kontinentale hunde. Navnlig når det gælder eftersøgning af råvildt regnes det som væsentligt, at hunden har evnen til at trække et lettere skadet stykke vildt til jorden. Stødende eller drivende jagthunde. I denne kategori finder vi alle retrievere, spaniels, cocker, og gravhunde Den stødende hund søger under bøssen og vil - modsat den stående hund - ikke stå for vildtet, men rejser det i samme øjeblik, den har lokaliseret fasanen, agerhønen eller haren osv. Typen er særlig velegnet til jagt i områder

11 med en tæt vildtbestand og har sin force i bevokset terræn, hvor vildtet traditionelt holder godt. Hunden fødes i reglen med en udpræget trang til at holde sig i nærheden af sin fører. Spaniels har normalt et blidt og bøjeligt sind og er lette at dressere. Alligevel er det altafgørende, at jægeren bruger meget tid på at indlære hunden den tætte kontakt. Kun hvis hunden går i et kort siksak-søg foran sin fører, vil man få udbytte af jagten med stødende hund. Man siger, at hunden skal pudse støvler, og at alt vildt, som rejses af hunden, skal kunne nedlægges med en haglbøsse. Den ideelle spaniel skal være modig og pågående i tæt vegetation, have en medfødt spontan apportering med blød mund og desuden besidde stor vandpassion. Selv om spaniels kategoriseres som stødende hund, anvendes den ofte som drivende hund. Den er ofte særdeles populære deltager på mange drivjagter, da den relativt hurtigt slipper drevdyret for atter at søge kontakt med sin fører. I gruppen er også alle Labrador retrievere, der ganske som andre hunde i denne gruppe typisk vil holde sig tæt til sin fører og kun sporadisk følge drevvildt. Retrievere er især kendt for deres vandpassion og sublime apporteringsarbejde. Sammen med det faktum at de er rolige og nemme at opdrage, gode familiehunde og kendt som lette hunde at dressere, gør dem til en meget populær jagthund i Danmark. Dog kan man jo aldrig generalisere, og jeg har set masser af labrador og lign, der forfølger og affanger hårvildt med stor sikkerhed. Her finder vi de hunde, der i størrelse og aggressivitet passer til en rævegrav og det arbejder, der skal gøres dér. Oprindeligt var det kun gravhunde, men de senere år er der også kommet de mere smarte hunde som Jack Russel- og tyske jagtterrier. Da man normalt ikke bruger så stor energi på at dressere sin gravsøgende hund, er det ikke en kategori vi ser på træningsbanerne. Dog har enkelte fundet vej og haft stor gavn af det. Det man skal huske er jo, at mange af disse hunde er fantastiske drevhunde. Især på de store hjortearter er det populært med de små “arrige” hunde, der ofte driver hjortevildt med fuld hals, stor selvsikkerhed og arrogance. Derfor er en vis form for dressur da at ønske, men det er generelt for hunde i denne gruppe, at de nok ikke er så modtagelige som så mange andre hunde, mest på grund af deres stædighed og høje grad af selvsikkerhed. Men det er jo netop dette lidt stædige væsen, der gør dem til en værdig modstander for ræven på dens egen hjemmebane. Langt den største træning af gravsøgende hund er derfor også rettet mod det egentlige gravarbejde, og kun få steder har denne mulighed for træning. For din hunds sikkerhed, bør du altid starte med at træne i en kunstgrav. Først og fremmest fordi den ikke styrter sammen, men også fordi at i en rigtig anlagt træningskunstgrav, er ræven separeret fra gravkomplekset, således at din hund kan gøre sine erfaringer uden at komme Gravsøgende hunde. I denne katagori finder vi gravhunde, Jack Russel og jagtterrier

til skade. Senere når hunden har en vis erfaring og lært at komme rundt om ræven, kan du udvide til en naturgrav. Kan du finde en naturgrav uden ræv, skal du i første omgang bruge den for at vænne hunden til at bevæge sig rundt i de mørke og sandede gravkomplekser. Når hunden har opnået en vis erfaring og oparbejdet selvtillid og aggression nok, kan du opsøge en grav med en hjemmeboende ræv. 12

Et udsnit af de forskellige hunderacer, der normalt bruges som jagthunde i Danmark 13

Den nye hund kommer hjem Hjem 14

15 Inden man foretager sit endelige valg, er der en række ting man med fordel bør gøre. Besøg foreninger der laver kurser. Se hvordan de forskellige racer arbejder og modtager dressur. Snak med de hundeejere der er på pladsen. Besøg hundeudstillinger for at se mange forskellige racer på en dag. Det er en fantastisk god idé og giver et realistisk sammenligningsgrundlag. Deltag som tilskuer ved prøver og konkurrencer. Se hvordan hundene arbejder under pres, og hvordan de klarer sig i de forskellige discipliner. Og sidst men ikke mindst, tag familien med på råd. Når du har besluttet dig for racen, kontakt specialklubben, f.eks. via deres hjemmeside. De har helt sikkert én der kan hjælpe dig, med at finde en hvalp der passer i temperament og sind. Udnyt de kompetencer der findes i dit lokalområde, snak med den lokale hundetræner. Det er vigtigt at du får den rigtige hund fra starten. Kommer du med på jagt kan du naturligvis også benytte lejligheden til at se hunde i action i det virkelige liv, dog skal du huske at sortere i meninger og udtalelser i konsortiet, da man godt kan blive lidt farvet at omgivelser og jagtkammerater. I denne forbindelse skal der ikke lyde et ondt ord om køkkeopdræt, men hvis du vil være sikker, når du vælger din hundekennel, så spørg i specialklubben. Der findes desværre mange og triste eksempler på avlere, der ikke tilgodeser de krav som FCI standarden beskriver eller krav til godkendelse til avl. Denne standard skal alle avlsgodkendte hunde kunne honorere sammen med krav om beståede jagtrelaterede prøver. Men desværre er der nogen avlere, der ser stort på dette og avler for ussel mammon, tit og ofte med “racehunde” der ikke lever op til standarden, som måske oven i købet lider under nogle af de symptomer på indavl, man tit ser. F.eks. HD, aggressivitet, dårlige ører og i det hele taget et forkert eksteriør udtryk. Det er helt forkert opfattet, hvis man tror at man kan avle sig til en vinderhund, man kan med held påvirke det i nogen grad, Når man har taget sin beslutning om det skal være den ene eller den anden type hund, skal der vælges race inden for kategorien. Her er det vigtigt, at man har sat sit mål for hunden og har vurderet hvor stor en trænings indsats, man vil investere i sin nye hund. Man skal i samråd med familien udvælge den race, der opfylder de krav og ønsker man har til sin nye jagtkammerat.

16 men ingen har nogensinde vundet noget kun på stamtavlen. Det er meget vigtigt at spørge specialklubberne om deres krav til avlsgodkendelse - som kan variere meget. Man må under ingen omstændigheder tage DKK’s krav til avlgodkendelse for gode vare, da disse ikke involvere nogen form for jagtrelevante prøver. Når man bruger en hund til jagt, skal man gøre sig det meget klart, at det er hundens naturlige instinkter for at skaffe sig føde, både til sig selv, men også til flokken vi udnytter. Vi vil gerne som “overhund” kontrollere disse instinkter til vores egen fordel. Vi skal altså både forstå hundens medfødte instinkter og udnytte dem, men samtidig skal vi forstå at styre dennes drifter til egen vinding. Heldigvis har hunden også et medfødt instinkt for at indpasse sig i en rangorden, samtidig med et medfødt instinkt til at søgt tilbage til sin flok og alfahannen i flokken. Dette skal vi udnytte, til at sætte os selv og resten af familien i forreste række. Således at hunden indtager den absolutte nederste plads i flokken (hierarkiet). Det er vigtigt, at den person, som skal bruge hunden, har rollen som den ubestridte leder. Dette forhold starter allerede når hunden første gang indtræder i sin nye familie. Det er vigtigt at stort set alt, hunden herfra foretager sig, er noget som den bliver bedt om, eller som den har fået ordre til. Sammen med alle familiemedlemmer skal der nu aftales regler for, hvad den nye hund må og ikke må. Mest vigtigt er regler for, hvordan familien takler den daglige omgang med hunden. Leg og daglige gåture med hunden afstemmes med den fremtidige træning af hunden, således at den daglige leg med hunden indgår som en naturlig del af det mål, man ønsker sig. Start din opdragelse og afrettelse af den nye hund, fra allerførste dag i hjemmet Enkle regler i det daglige, der hjælper alle i familien til at opnå status i hierarkiet. Husk at hunden sætter sig pænt og venter på lov, for at starte med at spise.

17 Det samme gør sig gældende når familien forlader hjemmet. Alle går først ud mens hunden sidder og venter. Først når sidste mand er ude, står overhunden tilbage uden for døren og giver hunden lov. Lad aldrig hunden komme op i møbler eller sengen. Klap/ros først hunden når den sætter sig ned. Lad aldrig hunden springe op af dig, skub den ned og tilbage, hvis den forsøger. Ensret daglige rutiner, det giver en rolig og balanceret hund. Kastes der f.eks. en bold som man ønsker hunden skal hente til sig, så er det jo faktisk det vigtigste arbejde, som hunden i sit senere liv som jagthund skal udfører. At hente og bringe det nedlagte vildt. Derfor skal hunden altid sidde på plads, når bolden kastes, kast ikke for langt til at begynde med, øg afstanden gradvist, sammen med sværhedsgraden. Og først på kommando må hunden løbe ud efter den kastede genstand. Dermed lærer man hunden respekt, og undgår at hunden senere preller efter vildt. Selvfølgelig skal bolden eller emnet afleveres siddende på plads. Man må aldrig begynde at løbe efter hunden og lege tagfat, mens den har noget i munden. Og legen bliver altså ikke mindre sjov af, at man har disciplinen og træningen med.

18 For langt de fleste som anskaffer sig en jagthund, vil målet være at nå et niveau som ligger over middel. Altså at have en jagthund som man med ro i sindet kan slippe på reviret, uden at man skal være nervøs for, om den kommer hjem igen, når drevet er ovre. En hund som kan sendes ud og eftersøge anskudt vildt, behandle det jagt-etisk korrekt, aflever og respekter det. I dag er det langt de fleste jagter, der bliver drevet som selskabsjagter, altså jagter hvor man enten er inviteret eller selv inviterer. På disse jagter er hundene altid genstand for opmærksomhed og diskussionsemne ved paraderne, og som gæst vurderes man ofte på sin hund og den vil ofte være det afgørende faktor om invitationen kommer igen. Indlæringen af en øvelse skal ske i små trin. Træk aldrig en øvelse længere end man er sikker på, at hunden kan udføre den, uden at lave fejl. Hunden skal altid slutte af med en succes. Husk at langt de fleste øvelser læres via kropssprog og skjult kommunikation. Derfor må du aldrig træne og øve med din hund, hvis du ikke selv er i balance. Man må aldrig bruge hundetræning som undskyldning til at slippe væk fra problemer enten hjemme eller på arbejdspladsen. Det vil altid kunne mærkes på din opmærksomhed og din konsekvensbehandling. Hundetræning handler grundlæggende om tre ting: Lederskab, timing og konsekvens Lederskab handler om at være den kloge, den beskyttende, den bestemmende. Hunden har en naturlig trang til at søge kontakt med sin fører. Udnyt det og dyrk det.! Hunden vil gøre alt for at glæde sin flokfører. Ros den når den gør noget godt, fokuser på det positive, ignorer det negative. Lad være med at kværne rundt i en lang skældudtale. Stop når hunden smasker eller gaber, Det betyder “undskyld - jeg har forstået”. Eller jeg forstår ikke hvad du mener. Tilskynd aldrig hunden til at være vagtsom over for fremmede og beskyttende over for familien. Det er familien, der skal passe på hunden, ikke hunden, som skal passe på familien. Konsekvens betyder: Det hunden må, må den altid. Det hunden ikke må, må den aldrig. At man altid gør tingene på den samme måde. Har hunden én gang vist, den forstår en kommando, Hundens uddannelse og træning

19 skal den udføre den, hver gang kommandoen gives. Altid. Det hunden må i dag og nu, det må den også i morgen og altid, det hunden ikke må, det må den aldrig. Ros og ris afpasses situationen. Men husk at skal ros/ris have nogen som helst effekt, så skal det kunne kædes sammen med en aktivitet/handling. (Se timing). Ris handler ikke om at slå sin hund. Husk at i flokken bruger den ledende hund, stort set altid sin mimik og stemmeføring. Har du nej og ja kommandoen på plads, vil dette i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt. Timing handler om at rose hunden et splitsekund, efter at den er begyndt på en rigtig handling, og stoppe hunden med et højt “NEJ”, et splitsekund før, den vil gøre noget, den ikke må. Dette er meget vigtigt, idet hunden kun kan forbinde dét den gør i nuet, med den positive eller negative reaktion, der kommer fra føreren. Så hvis man ikke er præcis i sin timing, så risikere man nemt at komme til at kommentere en anden handlig, end det der var tiltænkt. Man kan aldrig generalisere, da alle hunde skal behandles individuelt, men man kan godt opstille nogen retningsgivende regler, der siger lidt om din hunds liv og hvad den ender op med. Et liv fyldt med kærlighed, menneskeliggørelse og frihed, men uden disciplin, giver som hovedregel en hyperaktiv, forviret og ulydig hund der ofte misforstår sin plads i familien. Et liv fyldt med disciplin og konsekvens, men uden hengivenhed, skaber bange, ulydige hunde, der ofte ender som aggressive upålidlidige hunde, der stort set altid ender som en hund i aflivnings statistikken. Et liv, hvor de disciplinære krav og konsekvensen af dem, aldrig overstiger den samlede mængde af opmærksomhed og respekt, skaber aktive, men rolige hunde med overskud. Som acceptere sin plads, er lydige og har et langt liv med masser af gode oplevelser.

20 Hellere en langsom succes frem for en hurtig fiasko HUNDETRÆNINGENS 3 VIGTIGSTE TRIN TIL SUCCES TRÆNE Hunden foretager en handling enten som en del af instinkt, intution eller opfordring fra sin fører. ØVE Hunden får en øjeblikkelig handlingsrelateret reaktion fra sin fører, enten ris eller ros. I MÅL Gentagne ensartede hændelser skaber sikkerhed og en rolig afballanceret hund, du kan stole på. Vidste du at 23,6 procent af alle aflivninger skyldes adfærds problemer. Mellem 10. og 15.000 hunde aflives årligt af den årsag. Vidste du at stort set alle adfærdsproblemer skyldes manglende disciplinær træning og motivation samt rangordens kampe i familien. Man kan sige, at hunden indirekte kan dø af mangel på træning, fordi adfærdsproblemer så ofte fører til aflivning. Der findes to vigtige kommandoer til at fortælle hunden, hvad den må og ikke må. Ja i en lys tone betyder: Det er rigtigt eller i orden, det du gør, fortsæt. Nej i en mørk tone betyder: STOP omgående det du er igang med. Dette kan med fordel læres ved foderskålen. Mens hunden spiser, giv kommandoen “NEJ” i en mørk tone, træk hunden lidt tilbage og sæt den ned. Efter et øjeblik får den “værsgo” og må spise igen. Hunden skal altid komme ud af enhver situation med ros. Aldrig med skæld ud !

21

22 Alt hundearbejde er baseret på grunddressuren. Herfra udspringer alt godt hundearbejde. Grunddressuren består af 5 elementer som alle kan udføres med en enkelt kommando. Elementerne i grunddressuren trænes fra starten med linen på. Dette giver os mulighed for at opretholde kontakten til hunden, således at al korrektion kan foretages øjeblikkelig. Lad være med at tillægge hunden nogen form for intelligens. En hund kan ikke drage konklusioner. En hund handler pr. instinkt, tillært adfærd og ud fra handlinger, der tidligere har givet belønning som f.eks. føde. (erfaring). Hunden ved ikke på forhånd, hvad du forventer af den. Det skal den først lære. Start grunddressuren i efterfølgende rækkefølge. Husk at indtil videre foregår alle øvelser i førerline. Derfor starter vi også forsigtigt med at lære den nye hvalp/unghund at gå pænt i linen. Uden at springe frem og tilbage eller værge sig ved at være under førerens kommando. Gå Hinter Det er vigtigt, at din hund er i stand til at gå ordentligt i line, så du har styr på hvalpen allerede fra dag et. Du skal derfor meget tidligt lære din hund at gå i snor. Start med at give hvalpen halsbånd på. Grundressuren

23 Den vil nok lave nogle krumspring for at få det af, men hvis du beroliger den og leger med den, så glemmer den det hurtigt. Den korrekte placering af hunden i forhold til føreren, er hunden på venstre side, med hundens højre skulder ved førerens venstre knæ. Du starter lineføringen med at sætte snoren på hvalpen og placere den ved din venstre side. Tag enden af snoren med højre hånd og med venstre hånd holder du midt på snoren, således at du har en løs og samtidig kort snor og forbindelse til hunden. Gå et par skridt fremad. Hvis hvalpen springer fremad eller til siden, må du korrigere den venligt og forsigtigt, med venstre hånd og hvis den nægter at følge med, skal du lokke den med godbidder og leg. Gør øvelserne meget korte, for du må huske på, at det er en hvalp/ung hund, du har med at gøre, og at den hurtigt bliver træt. Hellere træn 2 x 10 min end 1 x 20 minutter. Hvalpen vænner sig hurtigt til, at dens plads er ved dit venstre ben. Du kan nu begynde at gå korte strækninger med hvalpen, hvor du roser meget når det går godt og korrigerer venligt men bestemt, hvis det er nødvendigt. Du kan nu også begynde at bruge kommandoen HINTER, hver gang du korrigerer hunden. Den vil nu snart forbinde kommandoen HINTER med at gå ved dit venstre ben. Husk at rose når hunden gør det rigtige, og husk at gøre øvelserne korte. Når hvalpen bliver lidt ældre, og du er sikker på, at den ved hvad du mener, når du siger HINTER, kan du efterhånden stille lidt større krav og være lidt mere bestemt, når du korrigerer den. En god idé er, at når hunden mister koncentrationen og bevæger sig uden for acceptabel afstand til dit knæ, skal du skifte retning, 90 grader til højre eller venstre. Dermed træner du hunden til at opretholde sin koncentration i længere og længere tid. Sit Sit er en disciplin, der måske ikke er så vigtig til jagthunde men alligevel meget praktisk at kunne og meget let at lære hunden. Disciplinen SIT har den fordel frem for DÆK, at hunden er stoppet når den sidder, men samtidig er i stand til at se, hvad der foregår omkring den. Hvis hunden f.eks. skal arbejde som apportør, er det lettere for den at finde emnet, hvis den kan se hvor det er faldet, end hvis den har ligget dæk og ikke har kunnet se noget. Det gælder om at gøre arbejdet så let for hunden som muligt, specielt hvis det drejer sig om anskudt vildt. Det er også praktisk, at hunden kan sidde og færdes roligt indendørs, f.eks. er det meget let at vænne hunden til at sætte

24 sig, før den får mad i stedet for at hoppe op ad dig. SIT lærer du hunden ved at tage den i snor og give kommandoen SIT, samtidig med at du blidt men bestemt presser hundens bagkrop ned. Når hunden sidder, roser du den meget og giver evt. en godbid. Hvis hunden vil lægge sig, kan du trække forsigtigt opad i snoren, samtidig med at du presser dens bagkrop ned. Husk ros og korte øvelser. Da det endnu er en hvalp, skal der også være tid til at lege. Du skal huske, at når du leger og træner med hvalpen, får du skabt en kontakt, der bliver meget værdifuld, når du senere skal bruge hunden til jagt. Husk også at leg er en af de måder, hvalpen lærer at begå sig på. Du skal også huske, at det er dig der skal stoppe legen, hvis det bliver for vildt. For hvalpen skal opfatte dig som den “store førerhund” som bestemmer. Plads Denne disciplin, eller kommando om man vil, lægger sig meget tæt op af SIT kommandoen. Denne kommando bruges når der er visuel og hørerbar afstand til hunden, således at man med en enkel kommando kan kommandere hunden til at komme hjem og sætte sig på plads i én og samme kommando. Start denne kommando med at lade hunden “gå fri” i linen, dette gøres med kommandoen “FRI”, derefter slækkes linen og man giver hunden følelsen af at den kan gå hvor den vil. Når hunden går “fri”, påkalder man sig dens opmærksomhed, enten med en lyd eller klap på låret - træk forsigtigt hunden til dig, før den rundt om dine ben, træk den ned og sit, sammen med kommandoen “PLADS”. Træn denne øvelse dagligt i forbindelse med de andre discipliner. Dæk Dette vil ofte vise sig at være den disciplin og kommando, som kræver den største overtalelse og tålmodighed fra hundeførers side. Hvis man ser på hundenes adfærd i en stor flok, så vil dét at lægge sig ned i en kamp om plads i hierarkiet, betyde at man underkaster sig overhunden og acceptere, at man ligger under den i rangordnen - men det vil også være den mest vigtige øvelse at lære hunden. Start med hunden på plads. Få hunden ned og sidde. Buk dig ned, så du ikke virker skræmmende over for hunden. Brug en godbid som du med åben hånd fører

25 langs hundens næse ned mellem dens forben. Hunden lægger sig ned for at få godbidden. Giv kommandoen DÆK og ros hunden meget. Hvalpen vil sandsynligvis rejse sig med det samme, at godbidden er indtaget. Dette skal helst undgås, da hunden i dette tilfælde vil forbinde dét at rejse sig, med en godbid. Hold derimod hunden i liggende stilling i få sekunder, ved at rose og kæle for den, stille og roligt. Efter kort tid, lad hund rejse sig til siddende stilling, sig SIT og hunden vil efterhånden lære at skelne mellem disse to kommandoer. Denne øvelse skal trænes dagligt, med jævne mellemrum, idet det er meget vigtigt at lære hunden dæk øvelsen. Vær dog varsom med at overtræne, da hvalpen let kan blive trykket, og dette vil virke negativt i indlæringen. Hjemkald Hjemkald er en af de kommandoer, der altid bruges, når hunden er på egen færd altså uden line. Derfor må denne kommando ligge lige så fast som dæk. Ofte kædes denne kommando sammen med hundens navn, idet man uden at lægge mærke til det ganske ofte kalder på hunden ved dens navn, når man vil i kontakt med den, fodre den eller bare kæle for den. Men i alle tilfælde er det naturligt at bruge navnet som kommando til at komme hen til hundeføren. Derfor kommer denne kommando tit af sig selv, uden at man lægger mærke til det. Efterhånden forbinder hunden sit navn med at den skal komme hjem. Start med at give hunden fri i den lange line. Opnå kontakt med hunden og sig dens navn. Samtidig med at man fløjter sit signal til at komme på plads - trækkes hunden hjem, i linen, rundt om dine ben og på plads. Husk at rose meget. Når øvelsen sidder på plads, udvides med at fløjte. På et tidspunkt hvor hunden er optaget af noget andet - reagerer den ikke promte, skal den korrigeres gennem linen og trækkes på plads øjeblikkeligt. Husk igen at rose. Gentag øvelsen til hunden reagere i samme sekund der fløjtes, ved at den afbryder sit forehavende og straks kommer på plads. Når disse simple kommandoer udføres med sikkerhed og selvtillid, og du føler at du kan stole på hunden, begynder du nu at træne langsomt forfra igen, men nu uden line og samme rolige fremgangs måde. Start med at gå hinter, træn sit, dæk, om og om igen, til det sidder fast. Lad hunden gå hinter, giv den FRI og lad den løbe lidt rundt. Kald hunden hjem og afslut med at hunden sidder pænt på plads. Kommer hunden ikke direkte hjem, må du aldrig begynde at løbe efter den for at at fange den. Den vil straks opfatte dette som leg, og du vil komme til at løbe efter hunden resten af livet. I stedet skal du vende dig om, og begynde at gå væk

26 fra hunden. Dens naturlige instinkt om at være en del af flokken, vil straks få den til at opsøge dig igen (du er dens flokleder). Det er vigtigt, når du kommer så langt som her, vil du sikkert opleve, at din hund ikke efterkommer en kommando, og måske laver overspringshandlinger. Tab ikke dit temperament her. Dette er kun fordi du er gået for hurtigt frem. Det kan forholdsvis nemt justeres, ved at gå tilbage i træningen, til noget hunden forstår og udfører med sikkerhed. Start derfra igen og gå langsomt frem, så skal du nok opleve succes med din nye jagtkammerat. Apportering Mange hunde er jo instinktivt indrettet til at apportere. Dette kaldes med et fint ord lystapportering. Det kan sammenlignes lidt med leg. Har man en hund der lystapportere, er det meget fint. Dog vil jeg anbefale, at man i stedet lærer den kommende jagthund, konsekvensapportering, idet hunde der lystapportere, som hovedregel ikke tager apporten særlig alvorligt, og man risikere, at hunden selv i en moden alder finder ud af, at det er sjovere at løbe efter levende vildt i stedet for at slæbe rundt på en død harer eller fasankok. Den vil smide vildtet, og gøre det den syntes er sjovt i stedet for. Træner man i stedet konsekvensapportering lærer hunden at udfører apporten med samme konsekvens, som at dække, sætte sig eller komme på plads. Det vil sansynligvis udløse lidt magtkampe og tage en tid at lære hunden det, men er det først på plads, har du en sikker og pålidelig apportør. Apportering har 3 forskellige udgangs-punkter, alt efter situationen som vi møder og starter opgaven ud fra. Den første af de tre senarier er situationen hvor hunden ser apporten falde. Den har muligheden for at markere fuglen og gå den direkte vej ud og apportere emnet. Situation 2 udspiller sig på den måde at man som hundefører bliver tilkaldt til at apportere et emne, som jægeren har set falde et bestemt sted. Her kommer dirigeringen ind i apporten. (læs om dette længere fremme i teksten). Angiv retningen for hunden, send den af sted med kommandoen, og hunden løber frem i terrænet og apportere emnet. Situation 3 er det frie søg, typisk på en såt, hvor et område skal søges af for faldet vildt. Her skal du udnytte vinden til støtte op om hunden i søget. Gennem hele processen skal du (undervejs) træne apporteringen. Denne øvelse skal forgå meget nænsomt og vigtigst af alt, så kræver det stor opmærksomhed

27 fra hundeføren. I denne øvelse kan man nemlig meget nemt komme til at trykke hunden, og på sigt komme til at skade hunden mere end det godt er. Det gælder om at gøre hunden tryg ved apportbukken. Husk at apporten symbolisere byttet og dermed flokkens aftensmad. Det kræver stor selvtillid og mod, at være den der bære aftensmaden i munden. Lær hunden at apportere, ganske som du lære den alle andre øvelser. Kan du lære din hund at apportere på kommando, er du nået meget langt. Nogle vil kalde det tvangsapportering, men jeg kalder det konsekvensapportering. Altså en kommando hvor hunden ukritisk åbner munden og tager/holder fast på dét, du beder den om. Start denne øvelse med at have hunden på plads. Hold et let apportemne hen foran hunden. Sig “apport”. Din hund vil naturligvis stå uforstående over for den nye udfordring og måske virke forviret. Hjælp hunden til at forstå opgaven ved fysisk at åbne munden og lægge apportemnet ind i den forreste del af munden lige bag de store hjørnetænder, så hunden ikke føler den bliver kvalt. Sørg for at der ikke er noget læbekød i klemme. Luk munden sammen om emnet, hold nænsomt under kæben for at støtte hunden. Hold den der ganske få sekunder, sig “Los” eller “tak”. Lad hunden slippe emnet. Du skal huske at rose meget, mens den holder fast, men i samme øjeblik hunden slipper, skal rosen ophører. Grunden, til at den ikke skal roses, efter den har afleveret, er at man skal undgå, at hunden forbinder dét at slippe emnet med ros og klap. Man vænner nemlig let hunden til at smide emnet uopfordret for at inkassere sin ros. Derfor skal der roses, mens hunden har apporten i munden, og frem til den skal slippe det. Når hunden har vænnet sig til at tage emnet i munden på kommando og er tryg ved det, kan du udvide træningen, med at du går hinter med hunden, samtidig med at den har emnet i munden. Det giver hunden tryghed og glæde ved situationen. Udvid også træningen med at hæve og sænke appporten foran hunden. Lad den Husk ro på i afleveringen. Hunden venter med at aflevere til den får besked

28 apportere den og hurtigt efter sætte sig roligt ned og afvente beløningen - og til sidst, at få lov til at slippe. Afveksel træningen så hunden ikke kommer til at kede sig med endeløse øvelser. Når alt dette er indlært, begynder du at smide emnet et par meter væk. Undgå at overvurdere hundens evner. Udvid langsomt afstanden og opbyg hundens sikkerhed i øvelsen. Er du gået for hurtigt frem, vil du måske opleve, at hunden begynder at lave overspringshandlinger, når den finder emnet. Her er det vigtigt, at du ikke bliver vred på hunden og lader temperamentet løbe af med dig. Stop i stedet øvelsen og start med en øvelse, der ikke kræver så meget af hunden. Det kan også være den vil lave overspringshandlingerne undervejs, enten med at løbe efter alt muligt andet, eller samle et eller andet tilfældigt op fra jorden, eller den vil smide apporten få meter fra dig. Det er et udtryk for usikkerhed og nervøsitet. Start forfra eller gå i det mindste nogle skridt tilbage og byg tilliden stille og roligt op igen. Smider hunden apporten, kort inden den når hjem på plads, er det typisk et udtryk for at den er utryg ved at hjembringe dagens måltid, som man må betegne emnet, den har i munden, er. Denne unode kan dog rimelig nemt trænes ud af hunden igen. Start med at lade hunden apportere, mens den sidder på plads. Når den har emnet i munden, skal du begynde at gå fremad. Lad hunden gå hinter uden snor. Når dét gå godt, skal du skifte retning nogle gange. Når du føler at hunden har sin selvsikkerhed på plads, skal du gå lige ud i rask tempo, og med et hurtigt retningsskift, skal du i stedet for at gå fremad, bakke mens din krop har samme retning. Hunden vil nu blive for distraheret til at smide emnet, og i stedet vil den skynde sig at vende om og komme på plads uopfordret. Når du har trænet det nogen gange, vil problemet som regel blive løst. Vindforhold

29 Når du træner apportering, så husk at udnytte vinden rigtigt. Det hjælper hunden at arbejde i modvind, og du øger chancen for at få en succesfuld oplevelse, som hunden vil huske positivt. Modsat når du træner kaninslæb, skal du arbejde i medvind, idet man gerne vil have hunden til at gå på den jordbunde fært, som emnet har afsat i underlaget. Idéen går lidt af træningen, hvis hunden allerede på lang afstand mærker emnet - og som den kloge hund den er, går den den direkte vej for at apportere. Det er der jo selvfølgelig ikke noget galt i, men det er ikke den effekt, vi ønsker af denne specielle form for apportering. Dirigering For at få den fulde kontrol og glæde med din hund, er det vigtigt at du også lære at retningsdirigere den. Når du når så langt i din træning, at du også kan retningsdirigere hunden, vil du opleve en langt større sikkerhed i apporteringen af vildt. Dirigeringen starter sammen med apporteringstræningen, dog først når hunden er helt fortrolig med apporten. Du skal stille og roligt bygge dine dirigerings signaler på. Ofte vil man anvende gestikulationer med begge arme, men også fløjten kan inkluderes i indlæringen. Start denne øvelse på en skovvej eller et spor, hvor hunden ikke har mulighed for at gå til siderne, men kun frem og tilbage. Sæt hunden midt på sporet, gå frem og kast tydeligt 2 eller 3 dummyer. Gå tilbage til hunden og giv kommando til apport. Mens hunden løber ud råbes kontinuerligt, UD UD UD UD UD! Hunden vil nu lære, at når du råber UD, skal den løbe i lige linje væk fra dig. Byg på ved at stille dig foran hunden og smide 2 emner til højre og venstre op af en mur, et hegn eller anden forhindring. Lad hunden sidde 3 - 5 meter foran dig, front mod front. Peg på den ene af emnerne, giv ordren og lad hunden apportere den. Gentag proceduren ved den anden. Husk at pege meget tydeligt med hele armen. Byg på ved at “sprede” emnerne i en større og større vinkel, indtil du til sidst står på en line, hvor emnerne ligger vinkelret ud fra dig. Hver gang hunden arbejder i felten, kan du med fordel bruge dit tydelige kropssprog, hver gang hunden naturligt skifter retning. Et godt råd er, at du skal have dækfløjten på plads, idet du kan komme ud for at skulle dække hunden ned, hvis den løber modsat den retning, du har angivet. Start da forfra og om igen. Det er i øvrigt en gylden regel, at hvis din hund ikke efterkommer en ordre prompte, skal du straks afbryde. Start forfra og gentag den øvelse, du var i gang med. Er det apportering du træner, og hunden blinker på emnet (når hunden har marke-

30 ret emnet og forlader det igen, uden at samle det op) eller løber forbi, skal du fløjte dæk, kalde hunden hjem, selv hente emnet og kaste den ud igen. Denne gang lidt nemmere og tydeligere. Distraktions apportering For at simulere at der falder vildt, imens hunden er på vej hjem med vildt i munden, skal du træne distraktion, mens du apportere. Start med at smide en dummy frem i terrænet. Lad hunden apportere, og imens den er på vej hjem til dig, kaster du en dummy, meget synligt for hunden, bagud for dig selv. Efter at det første emne er afleveret, lader du derefter hunden apportere den anden dummy. Når dette er på plads, skal du kaste dummyen stille og roligt frem for hunden, når den er på vej hjem. Du udvider dette stille og roligt - indtil du kan kaste dummyen direkte hen over hovedet på hunden, uden at den smider den dummy, den allerede har i munden. Vandapportering Tilgangen til at apportere og eller søge vildt i og omkring vand, afhænger helt af din hunds lyst og mod til at gå i vandet. Man kan med fordel vænne sin hund allerede fra lille hvalp til vand, men start forsigtigt. Begynd med vandpytter, strandkanten, badekarret eller en balje vand. Kan du kan gøre din hund tryg ved vand fra en tidlig alder, har du en stor fordel, når du starter på vandapportering. Find et lille vandhul med nem tilgang til vandspejlet. En let faldende bund uden for mange forhindringer. Kast et emne et par gange på jorden og lad hunden apporter det. Derefter kaster du et apportemne ganske kort ud i vandet og lad hunden apportere den. Hjælp og støt hunden hele vejen Hunden skal kunne apportere

31 emnet uden at skulle svømme. Du vil sandsynlighed opleve, at hunden smider emnet, ryster sig og i det hele taget opføre sig anderledes, end den gør ved en normal apportering. Dette er ganske normalt og kan trænes ud af hunden igen. Øg langsomt sværhedsgraden. Brug siv og andre beplantninger langs vandkanten til at gemme dummy i. Udvid træningen til at øve apportering på modsatte bred. Langt de fleste apporteringer i vand vil naturligt forgå på den modsatte bred, og ofte må hunden op af vandet og apportere på land, idet anskudte ænder søger ind i tæt siv inde på land og gemmer sig. Gør det til en vane at fløjte hunden hjem så snart den har apportemnet i munden. Det gælder ved al apporttræning. Derved vender du din hund til at vende hjem, så snart den har fundet dét, du bad den om. Knaldapportering Eller at prelle, som det også kaldes. Indrømmet - det er ok, når man som jæger står i engen f.eks i højt græs og skyder en kok, som går på stive vinger - at hunden går i knaldet. Det kan give nogle sekunders forspring og kan være dét, der gør forskellen på succes og fiasko. Men i modsat fald, så er det en rigtig dårlig vane, hvis den samme situation udspandt sig langs en stærkt trafikeret vej, et banespor eller ligende. Derfor er det utroligt vigtigt at have kontrol over hunden. Det giver dig den fornødne tid, til at få overblik over konsekvensen af at sende hunden af sted. Derfor er det meget vigtigt at du lærer hunden respekt for apporteringen, og at den bliver på plads, indtil den får apportkommandoen. Du må dog aldrig starte denne konsekvenstræning, før din hund er helt tryg ved apportering. Hunden må hellere knaldapportere end blive bange for at apportere. Man kan altid senere stramme respekten op. Når/hvis du vil starte denne træning, sættes en line på hunden - du skal være forberedt på at holde den tilbage, hvis den går før den for lov. Når hunden efterhånden bliver siddende roligt, kan du slippe linen. Gentag det nogle gange og snart vil hunden vænne sig til at blive i sædet, indtil den får lov til at gå. Terrænskift Når du træner apportering, skal du også huske at træne i skiftende terræn. Det

32 kan ofte være grænseoverskridende for hunden, når terrænet skifter f.eks ved en grusvej, den skal over, eller underlaget skifter fra græs til lyng, eller hvad det nu må være. Det kan også være en lille bæk eller grøft. Når du går tur, så hav altid en dummy klar, og ser du et interessant terrænskifte skal du udnytte det. Skjult dæk Denne øvelse kræver lidt iscenesættelse. Du skal have hjælp fra en anden person til denne øvelse. Find et sted hvor du kan dække hunden ned. Gå fra hunden til et sted, hvor den ikke umiddelbart kan se dig. Placer en hjælper, således at denne kan se hunden og dig på samme tid. I starten skal du huske at vende hunden, så den ligger med næsen i samme retning, som du skal gå derfra. Indtil du er sikker på at hunden bliver liggende, skal du bakke derfra. Dette giver dig mulighed for at reagere øjeblikkeligt, hvis hunden forsøger at følge efter dig. Det har du ikke, hvis du vender ryggen til. Øvelsen går ud på, at hunden skal blive liggende, selv om den ikke kan se dig. I starten kan det virke utrygt for hunden, men her kommer din hjælper ind i billedet. Så snart hunden begynder at rejse sig, skal han markere over for dig - og du skal straks fløjte dæk, og om nødvendigt løbe tilbage og afdække hunden påny. Når hunden vender sig til at blive liggende, kun ganske kort i starten, skal du gå tilbage og rose den meget. Ca. hver 10. gang eller mindre, kan du kalde hunden til dig, efter at den har ligget en kort stund. Arbejd dig langsomt frem til hunden ligger sikkert og roligt uden at hyle, krybe eller rejse sig. HUSK at alle disse retningslinier og metoder, kun er retningsvisende. Alle hunde skal trænes individuelt og i samarbejde med dig og dine mål. Brug denne folder som et arbejdsredskab og en hjælp til at opnå de mål du har sat dig. Her ses hunden komme susende hjem til sin fører igen, imens hjælperen ser til

33 HINTERBANEN Du kan teste hvordan det går med din hunds grunddressur, ved at lave øvelserne, der indgår i den såkaldte Hinterbane. Fra A til B: Gå med hunden hinter ført i linen. Ved B tag retning mod C stop op, hunden skal sætte sig spontant. Fra B til C: Gå frisk frem med hunden hinter uden line. Ved C gås der højre omkring markeringen således at hunden går yderst. Når retning er mod D, dækkes hunden af. Fra C til D: Gå frem til D imens hunden ligger dæk ved C. Vend om med front mod hunden og A B D C Fri ved fod Hjemkald med dæk midtvejs Lineføring Hjemkald efter kort tid, kald hunden hjem. Den kommer direkte hjem og sætter sig spontant på plads. Vend dig mod A og dæk hunden af igen. Fra D til C: Lad hunden blivende liggende og gå selv frem til A. Efter kort tid kaldes hunden hjem. Her på dette ben kan man udvide med at dække hunden af (på fløjten) halvvejs. Træn det meget nænsomt, højst hver 10. gang eller færre, må man dække hunden af på hjemkald. Herover kan du se hvordan hinterbanen er bygget op. Du kan teste om hunden kan gå fri ved fod, om den kan dækkes af, om den kan blive liggende, når du går fra den, og om du kan dække hunden af, mens den er i bevægelse. Start med øvelsen fra A til B, herefter fra B til C og så fremdeles.

1. Aftal mål og regler med familien, således at alle handler ens. 2. Træn i korte pas, hellere 3 x 10 min end 1 x 30 min. 3. Brug korte præcise kommandoer, giv kun kommandoen én gang. 4. Brug fløjte, men undgå unødig brug af fløjten, korte præcise fløjt. 5. Husk at rose i samme sekund som hunde adlyder din ordre, lær din hund at kende således at du har mulighed for at irettesætte hunden et splitsekund før den laver unoder. 6. Giv aldrig en kommando, som du på forhånd ved hunden ikke kan udfører. 7. Undgå brug af unødvendige ord og attituder. Det forvirre hunden og den begynder at lave overspringshandlinger. 8. Hvis din hund ikke efterlever en ordre, er det oftest fordi den i øjeblikket ikke forstår den, den vil aldrig gøre det for at irritere dig. Du er gået for hurtigt frem. 9. Vigtigst af alt er at du altid afslutter med en positiv øvelse som hunden forstår, slut med ros og masser af opmærksomhed. 10. Træn aldrig med hunden, hvis du ikke er fuldkommen i balance, det kræver stor koncentration at træne en hund til at blive en god jagtkammerat. TIL TRÆNING AF DIN HUND 10 GODE RÅD RÅD 34

35 En god ide er at bruge planlagte og iscenesatte situationer og provokationer. Dette giver dig mulighed for at styre hunden til at begå en fejl, således at du kan irettesætte eller rose i præcis det rette øjeblik. Tab f.eks. en pølsebid eller andet på gulvet i køkkenet, når du laver mad. Vær parat med et højt og fast “NEJ” når den går efter godbidden uden at have fået lov. Saml godbidden op og giv den i hundens madskål, efter at du har givet lov. Brug provokationer når du træner og træn med andre, så du har muligheden for at øve det også. Når du har alle disse ting på plads, kan du starte den videre udannelse af din jagthund. Alt efter hunderace og jagt relevans skal du træne individuelt mod det mål, du har sat dig i starten af forløbet. Her ses træning med max distraktion. Hundene går mod hinanden og en “ræv” trækkes mellem hundene. En Field Trail Spaniel i ”diciplinen” pølseapportering. Hunden må naturligvis ikke spise pølsen, før den får lov af dig..!

36 Start træningen så snart du tager hunden ud af bilen. Udnyt tiden og brug de muligheder, der helt naturlig byder sig, inden selve træningstimen går i gang. Træn hunden til at gå og blive på plads, selv om den gerne vil snakke med de andre hunde. Lad ikke din hund deltage i “frikvarter” hvor alle løber rundt i en stor klump. Du risikerer blot at din hund bliver genstand for undertrykkelse og slagsmål. Ved apportering skal du huske at rykke lidt frem i rækken, når det bliver din tur, idet det kan virker meget grænseoverskridende for en hund, at komme løbende med et apport emne - og der i rækken sidder en eller flere hunde, der er over din egen hund i hierarkiet. Dette kan let få hunden til at blive utryg og måske smide sit emne lige inden den kommer hen til dig. Du skal lære hund fra ganske lille, at den ikke skal være overdreven interesseret i andre hunde, dyr og mennesker, så den absolut skal hilse på alt og alle. Skab denne interesse for kontakt - til dig selv. Udnyt muligheden for dette, når du er på pladsen, sammen med en andre hunde og fremmede mennesker. Koncentrere dig om din egen hund, lad dig ikke gå på af de andre på holdet. Der vil altid være én der er kommet længere end du selv er. Sammenlign aldrig din egen hund, med en anden på holdet. Mange begår den fejl, at have ambitioner, hunden ikke helt er klar til. Erkend det niveau som du og din hund befinder sig på og arbejd ud fra det. Det kan godt være vanskeligt at træne en hund, det kræver stor opmærksomhed og indsats. GODE RÅD når du ankommer til træningspladsen og træner sammen med andre hunde Lad ikke din hund deltage i fri leg, det kan give skader, både fysisk og psykisk

37 Betingelsen for en god jagt, er en god og veltrænet jagthund Find et kursus i din lokale jagtforening der tilbyder træning i disse ting. Husk at der er stor forskel på at træne en stående og en stødende hund i alle disse discipliner. Brug markprøvetræning for de stående hunde og langt de fleste retriverklubber og foreninger tilbyder træning af stødende hunde. Dette skal dog ikke forstås, at de ikke kan træne sammen, det er kun i enkelte tilfælde at træning er differentieret så som markprøver som ikke tilgodeser retrievere, men i f.eks. dressur og grundtræning har de stor gavn af at træne sammen. Langt de fleste klubber og foreninger tilbyder apporteringskurser, hvor der anvendes rigtigt vildt. Find disse kurser og deltag i dem. Vand og slæb, udvidet apporteringskursus og schweissarbejde for blot at nævne nogen. Husk altid at afslutte med en positiv oplevelse... Jagthundens opgaver er mange: • At opspore og finde vildtet • Tage stand, støde eller drive vildtet • Bringe vildtet frem, så jægeren kan skyde det • At apportere vildtet • Opspore anskudt vildt

38 Kronjyllands jagtforening tilbyder bl.a. Dressurtræning i alle klasser, Markprøvetræning, Vand og slæb samt Schweisstræning. Alle instruktører i Kronjyllands jagtforening, er kompetente og dedikerede hundefører, der alle har ført flere hunde og har års erfaring med hundetræning. Stort set alle instruktører har gennemgået jagthundeinstruktør kurset på Kalø. Schweisstræningen Schweiss som er det tyske ord for kropsvæske, i dette tilfælde blod fra anskudt klovvildt. På kurset lære du din hund at følge et udlagt spor. Du lærer at læse din hunds signaler. Du introduceres til det grundlæggende sporarbejde og lærer selv at lægge dine spor. Du lærer at afmærke sporet i skoven og følge det til enden. Kurset foregår over 5 søndage og afsluttes med en 3 timers prøve, der dømmes af kursets egne instruktører. Markprøvetræningen Under kyndigt opsyn får du mulighed for at træne din hund til markprøven. På vildtholdige arealer, får du mulighed for at slippe din hund sammen med en makkerhund. Du får indsigt i, hvad dommeren gerne vil se, og du lærer at udnytte vinden og det taktiske oplæg. Over 2 lørdage lærer du og din hund at lægge et søg op i vinden, have respekt for makkerhunden, stand og rejsning af vildt, (forudsat at der findes fugle på arealet). Efter endt træning har du mulighed for at afprøve din hund til en lille lokal markprøve, hvor du bliver bedømt af anerkendte dommere. Og muligheden for at vinde pokal og fine præmier er jo også tilstede! Kronjyllands jagtforening tilbyder kurser, der tilgodeser din jagthund, og sætter dig og dit mål som vores mantra. Under kyndig instruktion fra uddannede jagthundeinstruktører modtager du og din hund motivations- og arbejdsværktøjer, samt objektiv og konstruktiv vurdering undervejs. En vurdering der giver dig og instruktører mulighed for at korrigere og rette evt. fejl og mangler i rette tid.

Hyggeligt samvær med andre der interesserer sig for hunde og jagt, bliver hurtig en del af træningen 39

Kurset for unghunde, som hver år starter i januar måned, løber over 6 søndage. På kurset udleveres en oversigt over forløbet. Denne oversigt skal tages som et værktøj, der kan justeres og tilrettes fra gang til gang. Se på side 42 hvordan de 6 lektioner er tilrettelagt. Som en opfølgning og en videre uddannelse af din hund, afholder Kronjylland Jagtforening også et kursus, som løber over 10 aftner med start i april mdr. På dette kursus arbejdes der videre på dét, du har lært på det korte vinterkursus, og selv har trænet op derhjemme i mellemtiden. Nye kursister kan dog sagtens nå at komme med her, både med hvalpe og ældre hunde. MÅL med træningen Det er vores mål, at efter de 6 træningslektioner, skal din hund gerne have opnået nedenstående færdigheder. Det er dog en forudsætning, at du træner hjemme efter instruktørens anvisninger. Lektionerne skal ses som en hjælp til at opnå målet. Benyt lejligheden til at spørge om råd og vejledning, ikke kun blandt instruktørerne, men også blandt dine medkursister. Sæt nye standarder for dine mål. Træn med omhu og fornuft og ingen hund er uden for rækkevidde af disse mål. Vintertræning og forårstræning Hold øje med kalenderen på vores hjemmeside for aktuelle aktiviteter på www.kronjyllandsjagtforening.dk 40

41

aflevering. Fri ved fod. På kurset vil vi gennemgå følgende: 42

programgennemgang Alle øvelser kombineres. Efter hverlektion er der afsat tid til spørgsmål og øvelserne gennemgåes til næste lektion 42

Kursus afvikles over 10 lektioner, med start i April mdr. Her står vi klar til at hjælpe dig og din hund med jagt relevant træning. Træningen har som formål, at din kommende jagthund, kan opfylde de kriterier der opstilles for en “velegnet apporterende hund”, så den kan blive en god jagtkammerat. Det forudsættes at din hund har et niveau, svarende til en gennemført grunddressur, men der vil stadig blive arbejdet med at fastholde din kontakt og kontrol med din hund. Apporteringstræningen vil dels ske med brug af dummyer og dels med brug af koldt vildt. De konkrete mål for hund og fører er: • Apportere 2 markerede duer på 50 meter • Apportere udlagt kanin, 50 meter • Apportering af markeret emne fra vand • Grundlæggende dirigering • Kursisterne skal være i stand til at bestå den lille apporteringsprøve Apportering af markeret emne Hunden ser et emne (dummy, fugl eller kanin) blive kastet. Afhængigt af hunden afgives skud med signalpistol ved udkastning. Hunden skal på kommando søge direkte til området, hvor emnet er faldet, finde emnet og bringe det tilbage til føreren. Apportering af dobbelt markering Hunden ser to emner (dummy, fugl eller kanin) blive kastet. Afhængigt af hunden afgives skud med signalpistol ved udkastning. Hunden skal på kommando søge direkte til området, hvor emnerne er faldet, finde et emne og bringe det tilbage til føreren. På kommando søge ud til andet emne, finde det og bringe det tilbage. Dirigering Et emne (dummy, fugl eller kanin) udlægges uden at hunden ser det. På kommando sendes hunden i retning af emnet, og med støtte fra føreren skal hunden finde og hjembringe emnet. JAGTHUNDETRÆNING - ÅBEN KLASSE 44

45

LEKTION 1 Introduktion til apportering Grundlæggende dressur (dæk, hinter, sit) Apportering af enkelt markeret dummy (apportering, ro på post) Apportering af dobbelt markeret dummy (apportering, markering) LEKTION 2 Due markering, enkelt Grundlæggende dressur (dæk, hinter, sit) Apportering af enkelt markeret dummy (apportering, ro på post) Apportering af enkelt markeret due (apportering, fjer i munden) LEKTION 3 Due, markering, dobbelt Grundlæggende dressur (dæk, hinter, sit) Apportering af enkelt markeret due (apportering, fjer i munden) Apportering af dobbelt markeret due (apportering, fjer i munden) LEKTION 4 Due, markering, dobbelt Grundlæggende dressur (dæk, hinter, sit) Apportering af dobbelt markeret due (apportering, fjer i munden) Apportering af enkelt udlagt due (apportering, søg) LEKTION 5 Dirigering & Introduktion til kanin Grundlæggende dressur (dæk, hinter, sit) Dirigering til dummy (grundlæggende principper) Dirigering til due (træning af principper) Apportering af markeret kanin (Apportering af hårvildt) LEKTIONERNE I ÅBEN KLASSE 46

LEKTION 6 Apportering af udlagt kanin Grundlæggende dressur (dæk, hinter, sit) Dirigering til 2 emner (dirigering) Apportering af udlagt kanin (Apportering af hårvildt) LEKTION 7 Introduktion til vand Grundlæggende dressur (dæk, hinter, sit) Apportering af enkelt markeret dummy (apportering, ro på post) Apportering af enkelt markeret dummy i vand (apportering, vandarbejde) LEKTION 8 Apportering fra vand, markeret emne Grundlæggende dressur (dæk, hinter, sit) Apportering af dobbelt markeret due (apportering, ro på post) Apportering af enkelt markeret fugl i vand (apportering, vandarbejde) LEKTION 9 Opsummering Apportering af dobbelt markeret due (apportering, ro på post) Apportering af udlagt kanin (Apportering af hårvildt) Apportering af enkelt markeret fugl i vand (apportering, vandarbejde) LEKTION 10 - Evaluering og pokaler Afsluttende test. Den lille apporteringsprøve Apportering af dobbelt markeret due (apportering, ro på post) Apportering af udlagt kanin (Apportering af hårvildt) Apportering af enkelt markeret fugl i vand (apportering, vandarbejde) 47

48 Mange jagthunde bruges først og fremmest i efterårsmånederne. For at de skal kunne yde det optimale når sæsonen starter, skal de have en god grundkondition. Ved at øge træning og brug af hunden i månederne op til jagtsæsonen, styrkes konditionen og dermed ydeevnen. Husk at alle hunde har et individuelt behov for motion, men ofte ligger deres behov højere end langt de fleste antager. Det er vigtigt at lave en realistisk vurdering af hundens tilstand, i forhold til sidste sæson. Mange ældre jagthunde lider af gigt. Det er det vigtigt at være opmærksom på dette inden jagten starter. Måske er det nødvendigt at starte en behandling med smertestillende medicin. Jagthunde skal fodres efter behov. Det betyder at jagthunde, som bruges flittigt og som forbrænder meget energi i løbet af jagterne, skal tilføres ekstra energi. Dette kan gøres ved at bruge foder til aktive hunde. Et sikkert tegn på at jagthunden fodres korrekt er, at pelsen bevarer sin glans, også sidst på sæsonen. Under jagt kan man medbringe en godbid/snack, bestående af noget spæk eller druesukker til hunden, så den får tilført energi, når blodsukkeret ligger lavt på grund af hårdt muskelarbejde. En del hundeejere bruger godbidder som belønning. Ikke et ond ord om det, men blot vil jeg minde om at man skal huske at reducere mængden af mad, idet mange godbidder om dagen, næsten kan gøre det ud for et måltid mad. Ros og glæde i din attitude kan være en rigtig god erstatning for godbidder. Skal hunden bruges til jagt eller prøver, så undgå at overfodre den dagen for inden. Giv ikke hunden morgenmad. En småsulten hund arbejder som regel bedst og er mere målrettet. Samtidig undgås også risikoen for mavevendinger, som kan have meget alvorligt konsekvenser for hunden. Husk at din hund kan få orm. Tjek det ind i mellem og giv ormekur efter dyrlægens anvisninger. Hold også godt øje med flåter og andet utøj. Få det bekæmpet straks. Der er mange udmærkede produkter på markedet, som kan købes i langt de fleste butikker med hunde- og katteartikler. Jagthundens fodring og motion

49

Effektiv jagthund, alle facetter bruges, men stadig er det grunddressuren der er vejer mest Efter skuds arbejde Før skuds arbejde Apporterings arbejdet, vand/land Grund dressur Overvejelser før køb af hvalpen Husk at man aldrig får en færdigudannet hund, ”træet” vil altid gro og blive ved med at tillægge sig flere færdigheder og erfaringer Din hund er som et træ... 50